Om Best Travel

Best Travel fylder 15 år

Den 1. juli 2014 er det 15 år siden, at Best Travel for første gang slog dørene op. Dette fejrer vi med et nyt look og flot nyt logo.

Vi fejrer jubilæet med en fornyelse af udseendet på vores hjemmeside, i vores annoncer og i form af et nyt logo. Solen fra det gamle logo går igen i en varm og humørfyldt udgave og indeholder desuden yin og yang, som symboliserer bevægelse og udvikling.

Rejser, der er rige på på kulturelle oplevelser, er blevet vores varemærke. De seneste år har vi været igennem en rivende udvikling, hvor vi med stor succes har tilpasset antallet af rejsetyper og destinationer. Derfor ledsages det nye logo af sloganet "Rejs dig rig", som indkapsler vores opfattelse af rejser: "Fordi det ikke er i de materielle ting, at vi finder vores livs rigdom. Det er i de oplevelser vi har sammen. Især når vi rejser. Vi rejser os rige!"

nyt_logo 

Best Travel beskæftiger 12 engagerede medarbejdere samt en række fast tilknyttede rejseledere. Best Travel startede i 1999 som privatejet rejsebureau. I 2007 blev Best Travel et selvstændigt bureau i DTF Group, der bl.a. også omfattede DTF travel i Hjørring. I 2011 blev DTF Group og herunder også Best Travel købt af det store svenske rejsebureau SEMBO, som er ejet af milliardforetagendet Stena Line, og blev således en del af Stena Line Travel Group. Læs mere om Best Travels historie - klik her...

Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere