Dourofloden

Porto og Dourofloden i Portugal

Rejseplan

Dag 1 - Ankomst

Vi flyver direkte fra København til Lissabon. Her modtages af vi vores danske rejseleder, som har arrangeret transfer til Porto. Indkvartering på Hotel Mercure Porto Centro i byen. Om aftenen er der middag på hotellet.

Dag 2 - Byrundtur

Byrundtur, hvor vi kører gennem centrum og ad Portos fornemme boulevard Avenida do Aliados, der domineres af byens rådhus. Turen går videre til den elegante bydel Foz med havnefront ved Douroflodens udmunding, og derfra kører vi langs floden tilbage til centrum med et kort stop for at beundre Portos vartegn, Clerigostårnet. I Portos middelalderkvarter besøger vi Børspaladset fra det 19 årh., og vi skal også se den flotte São Francisco kirke.

Frokost på egen hånd. Eftermiddagen og aftenen fri til egne oplevelser. 

Dag 3 - Vila Nova de Gaia & Bitetos

Vores krydstogtskib lægger til i Vila Nova de Gaia på flodbredden modsat Porto. Langs kajen i Vila Nova de Gaia ligger mere end 50 forskellige portvinshuse, og det er her, man blander og lagrer det meste af den portvin, der nydes i verden i dag.

Om eftermiddagen tjekker vi ind på skibet, og kan gøre os det behageligt i vores kahytter og gå på opdagelse på skibet, hvor der er swimmingpool og stort soldæk.

Velkomstdrinks, middag og overnatning om bord.

Dag 4 - Pinhao & Barokbyen Lamego

Vi spiser morgenmad om bord, og skibet sætter kurs mod Pinhão. Vi kan slappe af og nyde udsigten til de stejle flodsider med vinstokke, så langt øjet rækker. Til frokost bliver vi forkælet med en lækker buffet.

Dagen byder på udflugt til barokbyen Lamego, der betragtes som Dourodalens kulturelle hovedby. Over byen i den frodige dal tårner sig to bjergtoppe - det ene med slotsruin og det andet med en gammel kirke. I byen kan vi slentre mellem skønne villaer, beundre det smukke torv, den gotiske katedral, og parken omkranset af elegante bygninger. Lamego er kendt som byen, hvor Alfonso Henriques i 1143 blev udråbt som Portugals første konge. Der bliver tid til at udforske byens hyggelige gader på egen hånd og til at opleve livet fra én af de mange caféer.

Middagen, der serveres i Quinta da Avessada indledes med en velkomstdrink.

Overnatning om bord i Pinhão.

Dag 5 - Barca D'Alva

Morgenmad om bord og skibet fortsætter mod Barca d'Alva, mens vi kan forestille os druerne på flodbredden blive til lifligt duftende portvin. Douro-dalen menes at være det ældste demarkerede vinområde i verden, og vinbønder har arbejdet med jorden og druerne her i mere end 2.000 år. 

Efter frokost ankommer vi til den lille by Barca D'Alva og tager på udflugt til Figueira do Castelo Rodrigo nær grænsen til Spanien ca. 2.200 m o.h. Byen kaldes 'den hvide landsby', for om foråret skjuler mandeltræer byen i et brus af hvide blomster. Her finder vi charmerende små gader, en fontæne med sorte ansigter, en kirke med forgyldte altre og huse, der har overlevet vejr og vind siden det 16. årh.

Om aftenen er der grillparty, og derefter skal vi hygge os med levende musik på soldækket eller i loungen.

Vi overnatter om bord i Barca D'Alva.

Dag 6 - Vila Real & Régua

Skibet sejler mod Régua, og vi spiser morgenmad om bord, hvorefter der er tid til at slappe af på soldækket eller i loungen, inden den store frokostbuffet. I Régua benytter vi os af muligheden til at trænge dybere ind i Portugal og tager på busudflugt til den historiske bjergby Vila Real. Vi får tid til at gå på opdagelse og besøge den smukke Diogo Cão katedral.

Turen går videre til det henrivende Palácio Mateus, der pryder etiketterne på den kendte rosévin. Det imponerende haveanlæg og de smukke vinmarker ved palæet er en oplevelse i sig selv. Barokpalæet blev bygget i det 18. årh. til familien Botelho Mourã, der stadig bor her. Palæet er indrettet med malerier og 1800-tals møbler fra England, Frankrig og Portugal.

Middag om bord på skibet og derefter er der live musik i baren.

Overnatning om bord i Régua.

Dag 7 - Vila Nova de Gaia

Skibet sejler tilbage mod Porto Vila Nova Gaia, medens vi suger de sidste indtryk af det fascinerende landskab til os før og efter brunchen. Først på eftermiddagen er vi tilbage i Vila Nova de Gaia efter et flot krydstogt på én af Europas mest uberørte floder, og her skal vi naturligvis besøge et af de mange portvinshuse. Vi tjekker ud fra skibet og bliver atter  indkvarteret på Hotel Mercure Porto Centro i Porto.

Dag 8 - Shopping i Porto og hjemrejse

Efter morgenmaden på hotellet er der lidt tid til shopping i Porto, før vi kører tilbage mod lufthavnen i Lissabon, hvortil vi ankommer midt på eftermiddagen. Det er tid til at sige farvel til Portugal og vores rejseleder - inden hjemrejse direkte tilbage til København.

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Lissabon
  • 3 overnatninger på 4-stjernet Hotel Mercure Porto Centro
  • Morgenmad på hotellet
  • Aftensmad på hotellet på ankomstdagen
  • 4 overnatninger på 4-stjernet skib Douro Queen
  • Helpension ombord
  • Udflugter ifølge program - inkl. entréer
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (beregn ca 30. euro pr person)
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Enekahyt / værelse kr. 2.800
  • Kahyt med balkon kr. 1.000
  • Afbestillingsforsikring kr. 695

Afgange

Der er desværre ingen ledige afrejsedatoer tilgængelige i øjeblikket.
Stena Line Travel Group
    Brug for hjælp?

    Kontakt os

    Man-fre: kl. 9-16
    Weekend: kl. 10-15

    •  70 20 98 99
    •  info@besttravel.dk
    © Best Travel. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2190 og af Danmarks Rejsebureau Forening. En del af Stena Line Travel Group.

    Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere