Amsterdam-Basel

Krydstogt Holland - Schweiz

Rejseplan

Dag 1 - Ankomst

Fly fra København til Amsterdam. Transfer til vores skib M/S Alemannia, hvor vi bliver indkvarteret i vores kahytter og nyder en velkomstcocktail i salonen. Velkomstmiddag i skibets hyggelige restaurant.

Dag 2 - Byrundtur i Amsterdam

Om formiddagen tager vi på byrundtur i Amsterdam. Amsterdam er en kulørt og smuk lille hovedstad med talrige seværdigheder. I den gamle kanalby møder man romantik og dukkehusidyl, verdensberømte kunstmuseer og historiske mindesmærker, samt ikke mindst husbåde, de smukke broer og gammeldags kanalhuse med smukke facader.

Amsterdams spændende arkitektur byder på alt fra de karakteristiske kanalhuse fra 1600-tallet til prisbelønnet 2000-tals arkitektur.  Amsterdam er byen hvor moderne arkitektur bogstavelig talt blev udviklet mellem facaderne på de historiske bygninger.

Vi er tilbage på skibet til frokost og mens vi spiser påbegynder M/S Alemannia sin rejse gennem de hollandske landskaber.

Dag 3 - Køln

Vi har skiftet Holland ud med Tyskland og i løbet af dagen ankommer vi til Køln, som breder sig på begge sider af Rhinen. Vi tager på byrundtur til fods i Køln, som har været en vigtig storby lige siden antikken, hvor byen havde mindst 25.000 indbyggere. Over tre kilometer af den antikke bymur kan stadigvæk ses. 

I Middelalderen var Køln en af Europas største og vigtigste byer og endvidere et vigtigt valfartssted for pilgrimme på grund af de formodede relikvier af De Hellige Tre Konger. 

Under 2. verdenskrig blev det meste af den gamle bydel ødelagt, men Kölns rige historie fra romertid over middelalder er på grund af omhyggelig genopbyggelse tydelig at se i bybilledet i dag. I indre by er der 12 romanske kirker, flere end i nogen anden europæisk by. Den 157 meter høje Kölner Dom er i øvrigt Tysklands mest besøgte turistattraktion.

Dag 4 - Koblenz og Rüdesheim

Nyd udsigten fra soldækket eller salonen til de smukke landskaber langs floden. Vi sejler nu på "Den Romantiske Rhin", en særlig smuk del af Rhinen, som også er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Det dramatiske landskab er som taget ud af et folkeeventyr - smukke skiferbjerge med vinmarker på terrasser, middelalderborge på hveranden bakketop og maleriske vinlandsbyer med bindingsværkshuse og gotiske kirker.

Om formiddagen er der anløb i Koblenz. Hvis vi har tid, går vi en tur ud til Deutsches Eck og rundt i Koblenz, inden vi sejler videre.

Vi kommer forbi den berømte Lorelei-klippe inden vi lægger til i den berømte og meget hyggelige vinby Rüdesheim først på aftenen, og nyder imens middag ombord.

Bagefter tager vi på byrundtur til fods i den hyggelige lille by, som er omgivet af vinmarker. Efter byrundturen byder programmet på en hyggelig vinsmagning, hvor vi får lejlighed til at stifte bekendtskab med de lokale dråber.

Skibet ligger i Rüdesheim frem til midnat, så efter middagen ombord er der mulighed for at gå i land igen og måske aflægge et besøg i Drosselgasse. Drosselgasse er en 3 meter bred og 144 meter lang gade fyldt med restauranter og vinstuer. her kan man f.eks. smage på den lokale specialitet, Rüdesheimer kaffee.  

Dag 5 - Mainz (2016) eller Mannheim og Speyer (2017)

Sejlplan 2016:

Først på formiddagen ankommer vi til Mainz, hvor vi tager på byvandring sammen med rejselederen. Byen har en særdeles spændende fortid, ikke mindst som en af Romerrigets stærkeste forposter mod nord, hvorfor romersk arkitektur har sat sit præg på den gamle bydel bag den imponerende domkirke St. Martin.

Over middag sejler vi videre og kan nyde udsigten til de skiftende landskaber langs floden fra salonen eller soldækket.  

 

Sejlplan 2017:

Først på formiddagen ankommer vi til Mannheim, hvor skibet kun gør et ganske kort ophold. Herefter sejles der yderligere et par timer, hvorefter skibet lægger til i Speyer. Byen var ganske betragtelig i middelalderen, og er stadig kendt for sin domkirke, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Rejselederen byder på en lille byrundtur til fods.

Først på aftenen forlades Speyer med kursen sat mod Strasbourg.

Tilvalgsudflugt: Fra Mannheim er der mulighed for at deltage i en spændende halvdagsudflugt til Heidelberg. Udflugten inkluderer både entré til slottet og en tur med bjergbanen. Vi støder på skibet igen i Speyer.

Dag 6 - Strasbourg

Vi sejler nu på det stykke af Rhinen, som udgør grænsen mellem det nordøstligste hjørne af Frankrig og Tyskland. Over middag skal vi i land på den franske side af floden. Vi tilbringer eftermiddagen i Strasborg, som er er hovedby i Alsace-regionen. Her skal vi på byrundtur i bus og kommer blandt andet forbi Europa Parlamentet samt byens smukke katedral. Mens vi nyder middagen ombord sejler vi videre sydpå.

Dag 7 - Basel

Vi kan desværre ikke sejle helt ind til Basel, da den sidste sluse før Basel er under reparation. Vi lægger i stedet til i den hyggelige lille by Breisach og kører herfra med bus til Basel. Vi tager på byrundtur til fods i Basel, som måske ikke er så kendt som turistdestination, men bestemt er et besøg værd. Basel ligger i Dreiländereck, hjørnet hvor Frankrig, Tyskland og Schweiz mødes. Basel byder blandt andet på smuk og forskelligartet arkitektur med en velbevaret middelalderbydel, den romanske Münster-domkirke, et smukt rådhus fra renæssancen samt museer i verdensklasse, opført af berømte arkitekter som Renzo Piano, Mario Botta and Herzog & De Meuron. Efter byrundturen kører vi tilbage til skibet i Breisach. Sidst på aftenen sejler vi videre til den franske by Kembs, som ligger lige udenfor Basel.

Dag 8 - Luzern-søen - Hjemrejse

Efter morgenmaden tager vi afsked med skibets besætning.  Vi skal først flyve tilbage til København hen på aftenen og har dermed tid til spændende oplevelser inden vi skal i lufthavnen. Bussen kører os til Vierwaldstättersøen, der ligger omgivet af bjerge i det centrale Schweiz. Søen kendes også under navnet Luzern-søen. Fra Seelisberg, som ligger 800 m.o.h., er der en fantastisk udsigt over søen mod både øst og vest. Vi kører med kabelbanen ned til Treib, hvorfra sejler den smukke tur til Beckenried. Her venter bussen for at køre os til Luzern, som siges at være den mest charmerende by i Schweiz.

I Luzern er der tid på egen hånd - oplev for eksempel den enestående Kapel-bro og det 6 meter lange relief af den danske billedhugger  Bertel Thorvaldsen. Relieffet, som forestiller en såret og døende løve, er udført til minde om de 760  schweizergardere fra Luzern, som døde da de forsvarede Ludvig 16. af Frankrig under den franske Revolution. 

Efter opholdet i Luzern vender vi næsen mod lufthavnen i Zürich, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Inkluderet i prisen

  • Fly KBH-Amsterdam og Zürich-KBH
  • Lufthavnstransfer t/r
  • 7 overnatninger på M/S Alemannia
  • Helpension ombord, som starter med aftensmad dag 1 og slutter med morgenmad dag 8
  • Udflugter ifølge program 
  • Musikalsk underholdning ombord
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (ca. €40 euro pr person)
  • Forsikringer

Evt. tillæg pr. person

  • Kahyt på øvre dæk kr. 1.500
  • Enekahyt på hoveddæk kr. 3.000
  • Fast plads i bussen kr. 150
  • Afbestillingsforsikring kr. 250/470 Læs mere
  • Rejseforsikring kr. 287 Læs mere
  • Kun i 2017: Udflugt til Heidelberg kr. 335
  • All inclusive-drikkevarepakke kr. 1.300: Fadøl, vin i karaffel (rød, hvid og rosé), mousserende vin i glas, sodavand, vand (også i kahytten og til udflugter) kaffe/te i baren samt 1 stk. dagens cocktail. Gælder fra 09.00-24.00.
    Ved køb skal ALLE på bestillingen tilvælge drikkevarepakken.

Afgange

Afrejsedato Rejseprogram Pladser tilbage Grundpris
27. apr. 2017 Krydstogt fra Amsterdam til Basel - Fly fra København - 8 dage Flere end 8 9.995 Gå videre
08. jun. 2017 Krydstogt fra Amsterdam til Basel - Fly fra København - 8 dage Flere end 8 10.995 Gå videre
06. jul. 2017 Krydstogt fra Amsterdam til Basel - Fly fra København - 8 dage Flere end 8 10.995 Gå videre
16. aug. 2017 Krydstogt fra Amsterdam til Basel - Fly fra København - 8 dage 8 pladser 10.995 Gå videre
18. sep. 2017 Krydstogt fra Amsterdam til Basel - Fly fra København - 8 dage Flere end 8 10.995 Gå videre
02. okt. 2017 Krydstogt fra Amsterdam til Basel - Fly fra København - 8 dage - OBS AFREJSE I 2017 Flere end 8 9.995 Gå videre

Lignende rejser du kunne være interesseret i...

Julekrydstogt på Donau
Julekrydstogt på Donau Julemarkeder i Wien, Budapest og Bratislava
fra kr. 6.495
Rhone & Sâone
Krydstogt på Rhone Oplev Frankrigs mest kendte og elskede regioner
fra kr. 12.995
Julemarkedskrydstogt på Rhinen
Julemarkedskrydstogt 4-dages krydstogt på Rhinen inkl. fly fra Billund eller København
fra kr. 5.695
Blomsterkrydstogt
Blomsterkrydstogt Smukt flodkrydstogt i Holland og Belgien
fra kr. 6.995
Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere