Spørgsmål og svar

Praktisk information og svar på ofte stillede spørgsmål

På langt de fleste rejser fungerer billetten fra Best Travel også som flybillet, og skal blot medbringes til afrejselufthavnen sammen med gyldigt pas. På rejser med visse flyselskaber fremsender Best Travel en såkaldt e-ticket (udskrevet kopi fra flyselskabets reservationssystem) sammen med de resterende afrejseoplysninger ca. 1 uge før afrejse.

Generelle afrejseoplysninger fremsendes ca. 1 uge før afrejse.

Check-in skal altid være foretaget senest 1 time før flyafgang - vi anbefaler dog mødetid 2 timer før flyafgang. Bagageregler - se skema.

Du kan i skemaet herunder se, om forplejning er mulig på din flyvning.

På flyrejser med udflugtsprogram i bus vil der oftest være mulighed for at forudbestille en fast plads i bussen på rejsemålet. Se nærmere på www.besttravel.dk eller kontakt os på tlf. 70 20 98 99.

Ifølge internationale hotelregler kan du ikke påregne, at dit værelse er klar til indcheck før kl. 15.00 på ankomstdagen - i sjældne tilfælde først kl. 17.00.

Best Travel benytter lokale busser i udlandet, og forsøger altid at skaffe busser af en god standard. Denne kan dog ikke altid sammenlignes med dansk standard. Eksempelvis vil der oftest ikke være toilet i bussen.

Best Travel tilbyder opsamling i næsten hele landet, hvilket betyder, at der oftest vil være busskifte i Kolding, hvor gæster fra Jylland mødes med gæster fra Sjælland og Fyn. Med mindre andet fremgår af billetten, vil gæster fra Sjælland altid køre via Storebælt og Fyn.

I tilfælde hvor der er få gæster fra et givent opsamlingssted forbeholder Best Travel sig retten til at ændre opsamlingsstedet mod refundering af tog/busbillet på standardklasse til det nye opsamlingssted.

Generelle afrejseoplysninger fremsendes ca. 1 uge før afrejse.

Det er på alle busrejser muligt at bestille fast plads i bussen. Dette gøres ved bestilling af rejsen - eller ved senere at logge ind på "Min rejse" på www.besttravel.dk. En pladsreservation koster kr. 150 pr. person.

Deltageren har selv ansvaret for, at kufferter og anden bagage kommer på og af bussen, og bør kontrollere det. Best Travel er ikke ansvarlig for evt. beskadiget eller mistet bagage. Erstatningskrav må rettes til deltagerens eget forsikringsselskab. Det tilrådes at tegne rejseforsikring med bagagedækning. 

Læs mere på www.besttravel.dk/businfo.

Foruden almindeligt tøj medbringes en god sweater, vindjakke og gode, solide travesko. Undlad at medbringe dyre smykker og andre værdigenstande. På krydstogter afholdes 1-2 formelle aftener, hvor herrerne forventes at være iklædt jakkesæt og damerne tilsvarende pænt tøj. Ellers er påklædningen på krydstogter ganske afslappet.

Under hver rejsebeskrivelse fremgår det hvilke udflugter, der er inkluderet i rejsens pris. På temarejser og flodkrydstogter er de fleste udflugter inkluderet, dog ofte ekskl. evt. entréer.  På krydstogter med MSC Cruises tilkøbes udflugter ombord, undtagen pakker med 3 udflugter til særpris, som bestilles sammen med rejsen.

Den gængse rejsevaluta i Europa er euro, som vi anbefaler at medbringe i små sedler på langt de fleste rejser. Visa-kort kan ligeledes benyttes så godt som overalt. Går rejsen til Rusland eller Ukraine anbefaler vi at læse mere om valuta under de respektive rejsers beskrivelse.

Det er kutyme at give drikkepenge til skibets personalet efter et krydstogt. Ligeledes forventes det, at man som gæst viser sin påskønnelse med et mindre beløb til lokalguider og chauffører på udflugter.

På krydstogter med MSC trækkes automatisk et beløb til drikkepenge, ca. €7 pr. person pr. dag.

Alle busser og fly er røgfrie, og vi gør opmærksom på, at der ombord på krydstogtsskibene ikke må ryges i kahytter eller i opholdslokalerne, men oftest udelukkende udenfor. De fleste hoteller er ligeledes røgfri.

På en del ture vil det ikke være muligt eller hensigts-mæssigt for kørestolsbrugere og gangbesværede at deltage. Kontakt gerne Best Travel for yderligere information herom.

Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som anses for nødvendige. Det gule sygesikringskort gælder efter 1. august 2014 kun i Danmark. På rejser indenfor EU anbefales det at medbringe det blå sygesikrinmgsbevis (bestilles hos don kommune), som dækker kun læge- og hospitalshjælp på samme vilkår som borgerne i det land, som du besøger. Der kan altså være tale om større eller mindre egenbetaling. Bemærk at det blå kort ikke dækker hjemtransport i forbindelse med sygdom, samt meget andet. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, erstatningsrejse, hjemrejseforsinkelse, overfald, hjemtransport, sygeledsagelse, invaliditet og død. Forsikringen kan tegnes hos SOLID AB gennem Best Travel, som er anerkendt svensk forsikringsselskab. Se og hent forsikringsbestemmelserne her (pdf).

Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger eller udlæg, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold eller særlig hjemrejsetransport. Rejsedeltagere er forpligtigede til før bestilling af rejsen at konsultere en læge, hvis de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god. Deltagelse i rejsen sker på eget ansvar.

Hvis du har glemt en genstand på din rejse med Best Travel er du velkommen til at kontakte os, så forsøger vi gerne at efterlyse den glemte genstand. Alle fundne sager fremsendes mod betaling.

Vi gør opmærksom på at de fleste ekstra ydelser på indkvarteringssteder kan være mod tillæg. Som eksempler herpå kan nævnes brug af aircondition eller værdiboks på værelset, solsenge ved pool og på strand m.m.

På denne side har vi samlet en række praktiske informationer, som både er nyttige for dig, der overvejer et krydstogt - men bestemt også for dig, som allerede har bestilt og nu snart skal afsted.

Allegrissimo, all inclusive består af:

Restauranter, specialrestauranter og barer ombord: Et udvalg af vin i glas (hvid, rød, mousserende og rosé) samt mineralvand, fadøl og sodavand i glas.

Bar: Et bredt udvalg af cocktails med og uden alkohol, sodavand, aperitifs, vin og mousserende vin på glas, spiritus og likør, kaffe og cappuccino, varm chokolade og te samt take away is i bæger eller vaffel.
Børn med Allegrissimo all inclusive kan også vælge smoothies og milkshakes.

Allegrissimo all inclusive drikkevarepakke inkluderer ikke: Mineralvand i kahytten samt varer fra minibaren, champagne på flaske eller i glas, vinflasker og spumante, is og drikkevarer, som serveres i souvenirglas.

På nogle af krydstogterne er Allegrissimo-pakken inkluderet i prisen. Dette fremgår tydeligt på den enkelte rejse. På krydstogter hvor Allegrissimo-pakken ikke er inkluderet, kan dette ofte tilkøbes. I så fald er det et krav, at alle i kahytten/alle som rejser sammen tilkøber pakken. Tilkøb hos Best Travel skal ske senest 35 hverdage før afrejsen - herefter direkte hos MSC Cruises - enten på deres hjemmeside eller ombord.

Ved tilkøb, er prisen 1.330,- pr voksen for en uge og 630,- pr barn for en uge.

Allegro-drikkevarepakke findes i en vin- og en øl-udgave. Pakke består af enten:

4 flasker vin (1 hvid, 1 rosé og 2 rød) og 7 flasker mineralvand

ELLER

14 fadøl (40 cl) og 7 flasker mineralvand.

Med mindre andet påføres din bestilling, vil MSC Cruises som udgangspunkt reservere vin-udgaven.  

I kampagne-tilbud, hvor MSC Cruises inkluderer Allegro-pakken, er det kun muligt at få vin-pakken.

Vi gør opmærksom på, at Allegro-pakken ikke kan købes ombord.

Pakkerne kan benyttes i skibets hovedrestaurant, buffetrestaurant samt flere barer ombord. Man er velkommen til at medbringe disse drikkevarer til sin kahyt. 

Tilkøb hos Best Travel skal ske senest 35 hverdage før afrejsen - herefter direkte hos MSC Cruises på deres hjemmeside.

BELLA
Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.

FANTASTICA
Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt garanteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske. 

AUREA
Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en 1 x massage-behandling pr. person og ubegrænset adgang til spaens thermal-området under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Allegrissimo (all inclusive) er inkluderet i prisen for AUREA gæster. 

MSC YACHT CLUB
Et eksklusivt område på skibet, som er indbegrebet af luksus. Her bor du i overdådigt indrettede suiter og har butler- og conciergeservice til rådighed døgnet rundt. MSC Yacht Club har egen restaurant, lounge og soldæk med pool. Drikkevarer er inkluderet i alle MSC Yacht Club områder, samt i kahyttens minibar. Yacht Club findes på På MSC Fantasia, MSC Splendida, MSC Divina og MSC Preziosa.

Hvis du starter/slutter krydstogtet med en flyrejse, skal du være opmærksom på flyselskabets bagageregler. Disse finder du på www.besttravel.dk/flyinfo

Såfremt der ikke indgår rejse med fly på dit krydstogt, er der ingen begræsninger for, hvor meget bagage, der kan medtages. I det billethæfte, som du modtager før afrejse, vil der være specielle kuffertmærker, som du skal forsyne din bagage med inden ombordstigning. Bemærk, at din bagage kontrolleres inden ombordstigningen, og det er ikke tilladt at medbringe eksempelvis mad- og drikkevarer.

Når du forlader skibet igen bliver bagagen bragt fra kahyt til kaj af skibets personale. Aftenen før udleveres specielle kuffertmærker, som bagagen forsynes med. Bagagen sættes udenfor kahytsdøren den sidste nat på turen. Da alle gæster ikke kan komme fra borde samtidig bliver man delt ind i grupper efter kuffertmærkernes farve. Det fremgår af programmet hvilket tidspunkt din "farve-gruppe" skal gå fra borde. 

BELLA
Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.

FANTASTICA
Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt garanteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske. 

AUREA
Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en 1 x massage-behandling pr. person og ubegrænset adgang til spaens thermal-området under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Allegrissimo (all inclusive) er inkluderet i prisen for AUREA gæster. 

MSC YACHT CLUB
Et eksklusivt område på skibet, som er indbegrebet af luksus. Her bor du i overdådigt indrettede suiter og har butler- og conciergeservice til rådighed døgnet rundt. MSC Yacht Club har egen restaurant, lounge og soldæk med pool. Drikkevarer er inkluderet i alle MSC Yacht Club områder, samt i kahyttens minibar. Yacht Club findes på På MSC Fantasia, MSC Splendida, MSC Divina og MSC Preziosa.

Ca. 1 uge inden afrejse sender vi rejsedokumenter fra MSC Cruises med posten. Disse dokumenter er udstedt af MSC, og indeholder selve billetten, som du skal vise ved ombordstigningen samt kuffertmærker til brug ved ombordstigning. Ekstra kuffertmærker kan rekvireres ved skibet ved check-in.

Livet ombord på alle MSC-skibe er helt pengeløst. Det vil sige, at man ikke skal/kan betale med hverken kreditkort eller kontanter, når der købes drikkevarer, shoppes i skibets butikker eller købes udflugter. Alle disse ting bliver i stedet påført dit MSC Cruise Card (se mere herom nedenfor), og der afregnes på turens sidste aften. Ved alle køb underskrives en kvittering, og det er til enhver tid muligt at få udskrevet et kontoudtog, så man ved, hvad man har brugt ombord. Man kan ligeledes se sit kontoudtog på fjernsynet i sin kahyt.

Alle skibe har butikker, som blandt andet sælger parfume, smykker og tøj samt et udvalg af tax-free varer. Der er ligeledes frisør, fotograf og vaskeri-service (ikke selvbetjening) ombord.

Bemærk, at alkoholiske drikkevarer, indkøbt i de toldfri butikker, ikke må
indtages om bord, og at de udleveres til passagererne/skal afhentes inden, man går fra borde.

Børn er meget velkomne ombord hos MSC, og skibets faciliteter er tilpasset børnefamilier.
 
Der arrangeres underholdning og aktiviteter for børn fra 3 år og opefter.
Børneaktiviteterne er gratis, og er organiseret for de forskellige aldersgrupper.
 
De tre aldersgrupper er:
  • Mini Club - fra 3 til 6 år
  • Junior´s Club - fra 7 til 11 år
  • Young Club - fra 12 til 14 år
  • Teen Club - fra 15 til 17 år 
Alle underholdningsaktiviteter, både for de yngre gæster og de voksne, foregår altid på engelsk og også på en del andre sprog (dog ikke de skandinaviske sprog). 

MSC tilbyder ikke babysitterservice. Bemærk, at børn skal minimum være 6 måneder gamle før de kan komme på krydstogt med MSC Cruises.
Der er legeområde - både indvendigt og udvendigt på alle skibene.
Der er højstole og særlige børnemenuer i restauranterne, men ikke særligt service til børn, så man kan evt. selv medbringe bestik/kop osv. og selv sørge for at vaske disse ting i sin kahyt. 
 
På udflugterne tilbydes specielle børnepriser gældende for børn til og med 13 år.

Vi anbefaler check-in 3 timer før skibets afsejlingstidspunkt. Det er dog oftest muligt at ankomme tidligere, og såfremt man kommer tidligt ombord kan man nå at nyde frokosten ombord den første dag. Du kan i dit billethæfte se, hvornår det er muligt at checke in på netop dit krydstogt. Check-ind lukker halvanden time før skibet skal afgå, med undtagelse af amerikanske havne, hvor check-ind lukker to timer før afgang. 

Ombordstigningen foregår i denne rækkefølge: Først afleveres bagagen til besætningen, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Husk at påføre al bagage kuffertmærker inden ankomsten til skibet. Herefter går man til check in-disken og fremviser sit billethæfte og pas for hver rejsedeltager. Her udleveres dit MSC Cruise Card, som altid skal vises ved afstigning og ombordstigning, samt ved alle køb ombord. Dette kort fungerer også som nøgle til din kahyt. Til sidst skal man igennem sikkerhedskontrollen og ombord på skibet. Læs også afsnittet om web check-in længere nede på denne side.

Det at give drikkepenge er fast kutyme på langt de fleste krydstogtsskibe. For at sikre at alle personalegrupper ombord får en rimelig fordeling af de indkomne drikkepenge, administreres disse af MSC. Det foregår på den måde, at der på dit MSC Cruise Card automatisk trækkes nedenstående beløb:

Afrejser frem til og med vinteren 2015/2016: 8,5 euro pr. dag/pr. person  i drikkepenge. Børn 3-17 år betaler halv pris - børn under 3 år betaler ikke drikkepenge.

Afrejser fra og med foråret 2016: 9 euro pr. dag/pr. person  i drikkepenge. Børn 3-17 år betaler halv pris - børn under 3 år betaler ikke drikkepenge.

Denne ordning betyder også, at der ikke forventes, at du som gæst ombord giver drikkepenge direkte til eksempelvis tjenere i restauranter eller til personalet, som gør rent i din kahyt.

Bemærk, at priser for drikkevarer (gælder ikke drikkevarer som er omfattet af Allegrissimo all inclusive-pakken) tillægges 15% i såkaldt service charge - en ordning der også er med til at opretholde den høje service ombord.

Det fremgår i beskrivelsen af de enkelte krydstogter om drikkevarer er inkluderet i prisen. Der er døgnet rundt gratis adgang til kaffe/te/vand i skibets buffetrestaurant.

Læs mere om Allegrissimo drikkevare-pakke 

Elektricitet om bord på alle skibe er 110/220 V i kahytten. Er det nødvendigt med en stikkontaktadapter, kan man bede om sådanne i Informations-skranken ombord.

Bemærk venligst, at ingen varmeudviklende enheder (som elkedler, flaskevarmer til babyer, elektrisk varmetæppe, etc.) er tilladt ombord. 

BELLA
Bella er den prisvenlige måde at nyde komforten ved livet ombord på et elegant, moderne krydstogtskib. Vælg mellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Mulighed for at ønske tidlig eller sen middag i restauranten, bekræftes først ombord.

FANTASTICA
Med Fantastica får man kahytter med fordelagtig placering på skibet - vælg imellem indvendig kahyt, kahyt med havudsigt eller kahyt med balkon. Endvidere 24 timers roomservice med gratis levering, samt garanteret tidlig eller sen middag i restauranten i henhold til ønske. 

AUREA
Udover fordelene fra BELLA og FANTASTICA får man med AUREA en kahyt/suite med skønne plejeprodukter til hår og krop, samt badekåbe og tøfler. Desuden indgår en spa-pakke med en 1 x massage-behandling pr. person og ubegrænset adgang til spaens thermal-området under hele krydstogtet. Som AUREA-gæst har man endvidere adgang til separat soldæk, prioriteret ombordstigning og bagagehåndtering, samt valgfri spisetid i separat afdeling af restauranten. Drikkevarepakken Allegrissimo (all inclusive) er inkluderet i prisen for AUREA gæster. 

MSC YACHT CLUB
Et eksklusivt område på skibet, som er indbegrebet af luksus. Her bor du i overdådigt indrettede suiter og har butler- og conciergeservice til rådighed døgnet rundt. MSC Yacht Club har egen restaurant, lounge og soldæk med pool. Drikkevarer er inkluderet i alle MSC Yacht Club områder, samt i kahyttens minibar. Yacht Club findes på På MSC Fantasia, MSC Splendida, MSC Divina og MSC Preziosa.

MSC tillader kun gravide at rejse med til og med uge 23 i graviditeten. Det anbefales gravide at medbringe en lægeerklæring, der bekræfter at den gravide er i stand til at rejse i den periode krydstogtet varer.

 

Det er ikke muligt at invitere gæster med ombord på skibet.

Når vi fremsender din MSC-billet, vil vi også oplyse hvorfra skibet afgår:

I Kiel afgår skibene i 2015 oftest fra Ostuferhafen.

I København afgår skibet fra ét af disse steder:

- Frihavnen, som bl.a. er Orientkajen, Levantkajen og Sundkaj. Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 15 minutters gang til Frihavnen. Betjenes også af bus 26.

- Langelinie Nærmeste station er Østerport, hvorfra der er 15 minutters gang til Langelinie. 

- Den nye krydstogtsterminal Oceankaj.  Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 45 minutters gang til Oceankaj. Betjenes også af bus 26. Der findes offentlige parkeringsmuligheder fra ca 400,- pr uge.

Uanset afgangssted i København kan vi tilbyde parkering til fordelagtige priser. Læs mere på www.besttravel.dk/parkering

I København er hjemkomsten ikke nødvendigvis til samme kaj, som krydstogtet startede fra.

Starter dit krydstogt i en anden by end de ovennævnte, vil vi fremsende information om afsejlingsstedet når billethæftet udsendes.

På alle skibe findes internetcaféer, hvor man mod gebyr kan få adgang til internettet. Der er ligeledes på alle skibe - også fra kahytten - mulighed for at koble sin egen computer til internettet mod gebyr.

På skibene findes wifi i flere af opholdsarealerne, som man mod gebyr kan få adgang til. Priserne for internetadgang er ganske dyr (ca. € 12 for en times brug) og da forbindelsen er afhængig af satellitforbindelse, må der ikke forventes samme hastighed, som man kender på land.

Alle kahytter er beliggende over vandlinien og ingen er placeret under dæk 5. Vi gør opmærksom på, at der såfremt man vælger en kahyt af typen "udvendig BELLA" kan være helt eller delvist begrænset udsyn på grund af redningsbådenes placering. Dette gælder dog ikke på skibene MSC Fantasia, MSC Divina, MSC Preziosa og MSC Splendida.

Kahytter med egen balkon har ubegrænset udsyn - dog findes der i kategori BELLA på MSC Fantasia/MSC Splendida  (8138, 8140, 8141, 8142, 8143, 8144, 8145 og 8147 og på MSC Divina/MSC Preziosa (8134, 8136, 8137, 8138, 8139, 8140, 8141 og 8143) med begrænset udsyn.

Alle kahytter har to enkeltsenge, som kan sættes sammen til dobbeltseng, bad/toilet, klimaanlæg, fjernsyn, telefon, hår-tørrer, minibar og værdiboks. Der er rengøring i kahytterne 2 gange dagligt. Det er ikke tilladt at ryge i din kahyt - ej heller på balkonen. Der 220 volt strømudtag.

Af og til kan vi allerede kort efter din bestilling oplyse om dit kahytsnummer og dermed den præcise placering på skibet. MSC forbeholder sig dog ret til at ændre dette til en anden kahyt af tilsvarende eller højere kahytsstandard.

Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen slags ombord.

Er du medlem af MSC Cruises loyalitetsklub MSC Voyagers Club bedes medlemsnummeret opgivet ved bestilling. Dette er meget vigtigt, da det ikke er muligt at få en evt. rabat udbetalt efter at rejsen er betalt.
Bemærk, at MSC ikke giver rabat til klub-medlemmer på krydstogter, hvor Best Travel har forhåndsindkøbt kahytter - samt på visse nedsatte krydstogter.
Pr. 19. juli 2015 er der nu 5 medlemsniveauer:
Welcome (tilmelding er muligt inden første krydstogt på www.msccruises.dk)
Classic
Silver
Gold
Platin
Medlemmer på Welcome-niveau kan ikke få rabat på selve krydstogtet.
Man optjener point ved køb ombord - samt ud fra valg af krydstogt. Skemaet herunder viser hvor mange point man får pr krydstogt.
 Kahytstype  1-4 nætter ombord 5-9 nætter ombord  10 eller flere nætter ombord
Bella  200  500  700
Fantastica  400  700  1000
Aurea  600  100  1500
Yacht Club  800  1500  2000
Medlemskab af MSC Voyagers Club giver foruden en række fordele ombord også optjening af point samt rabatter på mange krydstogter (ikke drikkevarepakker, fly og andre tillægsydelser). 
Du kan finde mere information her

Ved ombordstigning modtager alle gæster et MSC Cruise Card, som har størrelse som et dankort. Det er et magnetkort, som du altid bør bære på dig, da det har mange funktioner, heriblandt fungerer det som nøgle til kahytten. Kortet skal også fremvises hver gang du går i land og stiger ombord igen. Desuden skal du fremvise kortet når du handler i butikkerne ombord, bestiller behandlinger i skibets spa, samt når du køber drikkevarer og udflugter.

For at få et MSC Cruise Card skal man ved check-in fremvise sit kreditkort (Visa/Dankort, Mastercard, Visa Electron eller American Express), som registreres. Såfremt man ikke er i besiddelse af et kreditkort skal man i stedet lægge et depositum på 250 euro.

På dit MSC Cruise Card kan du også se, i hvilken restaurant, ved hvilket bord og på hvilket tidspunkt der er reserveret aftensmad til dig. 

Man spiser godt til søs og der er god mulighed for at få sulten stillet ombord på MSC-skibene. Dagen starter med morgenmad - og her kan man vælge mellem at få morgenmaden (continental breakfast) bragt til sin kahyt (kun gratis hvis du har valgt en kahyt i Fantastica eller Aurea kategori) , som stort tag-selv-bord i buffetrestauranten, eller serveret i hovedrestauranterne. Frokosten fås som a la carte eller buffet, en mindre udgave af buffetten kan som oftest også findes ved baren på pooldækket. Aftensmaden er opdelt i 2 spisninger - en tidlig og en sen i hovedrestauranterne. Her sidder man typisk ved borde med plads til 6-8 gæster. Du har ved bestilling mulighed for at afgive ønske om, hvilken spisning du foretrækker, men dette kan først bekræftes ved ombordstigningen. 

Skibets buffetrestaurant er åben 20 timer i døgnet hver dag fra kl 06:00 til 02:00. I løbet af åbningstiden tilpasses udvalget tidspunktet på dagen.

Døgnet rundt kan der gratis hentes kaffe/te og isvand i buffetrestauranten.

Aftensmaden er som udgangspunkt a la carte servering - op til 7 retter. På italiensk maner kan man vælge forret-salat-suppe-pastaret-hovedret-ost-dessert. Man kan naturligvis nøjes med at vælge nogle af retterne, men portionernes størrelse er tilpasset de mange retter. Menukortet skifter hver aften, og der findes et specielt menukort for børn.

Det er også muligt at spise mere uformelt i skibets buffetrestaurant. På skibene MSC Orchestra, MSC Poesia, MSC Musica, MSC Magnifica, MSC Fantasia, MSC Divina, MSC Preziosa og MSC Splendida er der ud over de inkluderede restauranter også en række specialrestauranter, hvor man mod et tillæg på typisk 15 euro og opefter har mulighed for at spise frokost eller middag.

Spisetider og åbningstider på samtlige barer, caféer og restauranter ombord fremgår på bagsiden af det program, som hver dag bringes til din kahyt.

Både i København og i Kiel er det muligt at parkere bilen tæt ved skibet. 

Læs mere om parkering i København på www.besttravel.dk/parkering

I Kiel er der flere muligheder, og priserne starter ved 76 Euro for 1 uge. Det er muligt at bestille og betale for parkering hjemmefra via denne hjemmeside: portparking.de. Udfyld blot "Availability check" i højre side - skibene benytter typisk Ostseekai. 

Der skal for alle deltagere medbringes gyldigt pas. Bemærk, at passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten.

Rusland
Såfremt dit krydstogt går til Skt. Petersborg er det ikke for danske statsborgere nødvendigt at søge visum, hvis du under anløbet deltager i en af skibets udflugter eller blot bliver ombord på skibet. Ønsker du derimod at komme i land på egen hånd skal du selv - i god tid inden afrejsen - ansøge om visum.

Cuba
Skal du på krydstogt med afsejling fra Cuba kræves der turistvisum til Cuba. Køber du krydstogt og fly til Cuba som en samlet pakke hos Best Travel er dette inkluderet og vi skal bruge en kopi af billedsiden i dit pas for at kunne sørge for dit visum. Dette visum er kun gyldigt for et besøg, det vil sige en indrejse i og en udrejse af landet. Derfor udleveres endnu et turistvisum når skibet vender tilbage til Havanna ved afslutningen af krydstogtet. 

Turistvisum (Tarjeta de Turismo) er ikke et mærke i passet, men et separat dokument, som skal fremvises ved både ind- og udrejse af Cuba sammen med dokumentation for gyldig rejseforsikring (på spansk el. engelsk, fås hos dit forsikringsselskab). 

Alle passagerer skal have en rejseforsikring, som er gyldig i alle havne, skibet anløber under krydstogtet. Denne forsikring skal dække udgifter til lægehælp og evt. hjemtransport, hvis passageren skulle komme ud for sygdom, skade eller i tilfælde af dødsfald. 

I havnene på Jamaica, Caymanøerne og i Mexico er ingen lokale visa nødvendige, under forudsætning af, at man er i land i maksimalt 24 timer med ankomst og afrejse med samme skib.

Køber du kun krydstogtet gennem os og sørger selv for fly, så skal du selv sørge for visum - kontakt Cubas ambassade i Danmark herom.

På skibene vil du møde personale fra mange forskellige lande. Da MSC er et italiensk rederi vil officererne oftest være italienere. Der benyttes flere hovedsprog ombord - normalt vil alle danske gæster modtage information på engelsk. Medmindre andet er angivet medfølger der ikke repræsentant fra Best Travel eller anden dansk rejseleder på turene.

Såfremt man ikke har Allegrissimo ALL INCLUSIVE-pakken er priserne for drikkevarer ombord på et ganske rimeligt niveau. Kaffe/te/juice til morgenmaden, kaffe/te til afternoon tea samt vand til alle måltider (serveret i karafler/kander) er gratis. Døgnet rundt kan der i skibets buffetrestaurant afhentes/nydes gratis kaffe/te og vand. Prisniveauet (med forbehold for ændringer) er:

Sodavand 2,90 euro, øl 4,90 euro, vand på flaske 2 euro, kaffe/te 2 euro, 1 flaske vin fra 15 euro, 1 karaffel vin fra 9 euro og alkohol-holdige drinks 7 euro. Der er dog oftest et godt tilbud på drinks hver aften i baren - ligesom man man har mulighed for at købe et forudbetalt drinkskort, som giver rabat. Læs mere herom i programmet, som bringes til din kahyt hver aften.

Hver aften bringes der et program til din kahyt. På dette kan man læse, hvad der foregår næste dag. Hvornår skibet er i havn, hvornår man passerer specielle ting (eksempelvis Storebæltsbroen) hvilke udflugter der tilbydes, samt hvilken påklædning der er anbefalet til næste dags middag. En vejrudsigt for næste dag er også at finde her. I programmet er der også en liste over de aktiviteter som tilbydes den efterfølgende dag - og der findes altid en række gode tilbud på drikkevarer og eksempelvis spa-behandlinger. Væsentlige nyheder/ting om turen bringes også her. Programmet er skrevet på engelsk. I dette program vil man også, når turen nærmer sig sin afslutning kunne læse mere om de formaliteter, som er gældende for afstigningen.

Påklædningen ombord er meget afslappet - præcis som på en hver anden ferie. Til middagene om aftenen køres med 3 forskellige påklædningsformer, afslappet, uformelt og formelt. Det afslappede kan eksempelvis være en polo/skjorte/T-shirt og et par bukser. Til de uformelle aftener er det ikke velset at bære jeans - og en jakke eller lignende for herrerne samt en kjole/nederdel for kvinderne vil være velset. Til de formelle aftener, eksempelvis kaptajnens gallamiddag, forventes det at herrerne er i et, gerne mørkt, jakkesæt mens vi til kvinderne anbefaler en pæn kjole. Det er aldrig tilladt at opholde sig i restauranterne iført badetøj, badekåber eller uden fodtøj. Om aftenen er det ikke tilladt at bære shorts i restauranterne. I dagens program, som bringes til din kahyt dagligt, fremgår det, hvad der er den anbefalede påklædning til næste aftens middag.

Der medfølger ikke dansk rejseleder på MSC krydstogterne, medmindre dette er udtrykkeligt specificeret som inkluderet på den enkelte rejse. Personalet ombord taler engelsk og udflugterne guides ligeledes på engelsk.

Rygning er ikke tilladt i din kahyt - ej heller på balkonen, hvis kahytten har egen balkon. Rygning er ligeledes ikke tilladt i restauranterne, teateret og i de fleste opholdsrum. Der findes afmærkede rygerområder ombord. På pool-dækket er rygning kun tilladt i et begrænset område. I udflugtsbusserne er rygning forbudt.

Ved bestilling af rejsen eller i god tid inden afrejsen, bedes du oplyse om eventuelle ønsker om specialmad. Det er muligt at få vegetarmad, glutenfri mad og andre specialmåltider. Denne service koster ikke ekstra.

 

Medbringer du kørestol eller har brug for særlig assistance ombord bedes du udfylde en Special Needs-formular. Du kommer til formularen ved at klikke her. Formularen udfyldes online og sendes herefter elektronisk direkte til MSC Cruises. Alternativt er du velkommen til at printe den udfyldte formular og sende den til Best Travel. Så sørger vi for at videresende formularen til MSC Cruises.

På pooldækket er der masser af solstole og liggestole. Disse er til fri afbenyttelse, men må ikke reserveres/holdes, hvis man ikke bruger dem. Der udlånes gratis håndklæder ved pooldækket.

Det er på nogle få krydstogter muligt at foretage forskellige tilkøb inden afrejsen.

Du kan tilkøbe dig Allegro-drikkevarepakke Læs mere her 

Du kan tilkøbe dig Allegrissimo, all inclusive drikkevarerpakke Læs mere her

Tilkøb hos Best Travel skal ske senest 35 hverdage før afrejsen - herefter direkte hos MSC Cruises - enten på deres hjemmeside eller ombord. Bemærk, at Allegro-pakken ikke kan bestilles ombord.

I hver anløbshavn arrangeres en lang række udflugter. Du kan finde mere information herom i programmet, som bringes til din kahyt, samt i Excursion Office, hvor man også kan bestille udflugterne. Du kan også bestille udflugterne direkte fra din kahyt ved hjælp af det interaktive TV.

Det er muligt at booke udflugterne allerede fra turens første dag og normalvis frem til dagen før ankomsten til den pågældende havn. På MSCs hjemmeside kan man for mange af anløbsbyerne læse mere om udvalget af udflugter - klik her.

Bemærk, at udflugterne ikke er med dansk rejseleder. Børnepriser på udflugter gælder børn op til med 13 år.

Hvis du gerne vil tilkøbe udflugter hos Best Travel skal dette ske senest 35 hverdage før afrejsen - herefter kun direkte hos MSC Cruises - enten på deres hjemmeside eller ombord.

Med dit MSC-bookingnr., kan du forudbestille udflugter på MSC's egen hjemmeside - klik her

 

Hver aften ombord er der et nyt flot show i det store teater ombord. Der spilles 2 shows hver aften, tilpasset tiderne for spisningerne i restauranterne. Man spiser først og har derefter mulighed for at nyde aftenens show. Desuden er der hver dag levende musik ombord i skibenes mange barer og lounges. I løbet af dagen arrangeres der hver dag en række aktiviteter - alt fra banko eller aerobic til vinsmagning. Der er ligeledes børneklub (ikke med dansktalende personale) for børn i alle aldre (startende fra 3 år). Deltagelse i al underholdning, aktiviteter og børneklubber er gratis.

Der opkræves dog ekstra betaling for følgende services: fotograf, kasino, videospil, 4D-biograf (MSC Splendida, MSC Fantasia, og MSC Magnifica) og Formel 1-simulator (kun på MSC Splendida og MSC Fantasia), golf-simulator (kun på MSC Sinfonia), bowling (kun på MSC Splendida og MSC Magnifica),internetstationer, frisør, barber, skønhedssalon, tyrkisk bad, sauna og massage samt vask og strygning.

Træningsfaciliteten til golf om bord på MSC Musica, MSC Orchestra og MSC Poesia kan benyttes uden betaling.

Når du rejser med MSC er du samtidig med til at støtte UNICEFs humanitære arbejde for gadebørn i Brasilien. Derfor opfordres alle gæster til at give en donation på 1 euro pr gæst/krydstogt (ikke pr. dag). Hvis du accepterer denne donation skal du ikke foretage dig yderligere. Hvis du ikke ønsker at støtte projektet, kan du henvende dig i receptionen inden turens sidste aften.

Priserne ombord er på krydstogter i Skandinavien og i Europa opgivet i euro, mens der på turene i Caribien, Amerika og Syd-Amerika afregnes i US dollars.

På alle skibe findes der vaskeri (ikke selvbetjening) som mod tillæg tilbyder vask, rens og eller strygning af tøj. Yderligere information og prisliste findes i kahytten.

Som rejsende med MSC Cruises har du mulighed for at lave check-in via internettet når du har modtaget dine MSC-billetter. Vælger du at benytte dig af denne mulighed skal du tjekke ind senest ved mindat 2 døgn før afrejse. Mht. navne skal du være opmærksom på at benytte samme stavemåde som er brugt på MSC-billetten, samt MSC bookingnummeret. 
Bemærk, at check-in hjemmefra ikke er et krav - men kun en mulighed, som MSC Cruises tilbyder deres gæster.
Under processen udfyldes en række oplysninger og til sidst printes et dokument, som medtages til check-in skranken før ombordstigningen.
Til tider kan der være spidsbelastninger på systemet - prøv venligst igen lidt senere.

 

Se en gennemgang af web check-in processen: Klik her for at åbne PDF dokument

På MSC Fantasia, MSC Splendida, MSC Divina og MSC Preziosa findes et særligt produkt, for de gæster som ønsker et krydstogt i ekstra luksus. Placeret forrest på de øverste dæk findes her et særligt område med kahytter af ekstra høj kvalitet. Kahytterne er lidt større og byder blandt andet på førsteklasses sengelinned i egyptisk bomuld, marmorbadeværelse, Nintendo Wii-konsol og walk-in garderobe. MSC Yacht Club er som et eksklusivt "skib i skibet" med særskilt reception, lounge og restaurant. Der findes også et pool-område og en  særlig restaurant forbeholdt gæsterne i MSC Yacht Club.

Læskedrikke, cocktails, øl, vin, vand og spiritus samt kaffe er inklusiv i prisen, så længe disse indtages i de reserverede områder i MSC Yacht Club. Drikkevarerne i minibaren i din kahyt er ligeledes inkluderet.

På denne side har vi samlet en række praktiske informationer, som både er nyttige for dig, der overvejer et krydstogt - men bestemt også for dig, som allerede har bestilt og nu snart skal afsted.

Passagerer under 21 år må kun rejse med et Princess skib, hvis de ledsages af en person over 21 år. Vær opmærksom på, at der i enkelte lande kan gælde særlige indrejsebetingelser for rejsende under 18 år.

Hvis du starter/slutter krydstogtet med en flyrejse, skal du være opmærksom på flyselskabets bagageregler. Disse finder du på www.besttravel.dk/flyinfo

Såfremt der ikke indgår rejse med fly på dit krydstogt, er der ingen begrænsninger for, hvor meget bagage, der kan medtages. I de rejsedokumenter, som du modtager ca. 1 uge før afrejse, vil der være specielle kuffertmærker, som du skal forsyne din bagage med inden ombordstigning. Bemærk, at din bagage kontrolleres inden ombordstigningen, og det er ikke tilladt at medbringe eksempelvis mad- og drikkevarer.

Når du forlader skibet igen bliver bagagen bragt fra kahyt til kaj af skibets personale. Aftenen før udleveres specielle kuffertmærker, som bagagen forsynes med. Bagagen sættes udenfor kahytsdøren den sidste nat på turen. Da alle gæster ikke kan komme fra borde samtidig bliver man delt ind i grupper efter kuffertmærkernes farve. Det fremgår af programmet hvilket tidspunkt din "farve-gruppe" skal gå fra borde.

Bagage til USA
På grund af sikkerhedskontrollen ved indrejse i USA må indchecket bagage ikke aflåses. Ved eventuel efterfølgende forsikringssag på grund af skadet bagage, dækker forsikringen kun, såfremt dette er overholdt.

Livet ombord på alle Princess Cruises-skibe er helt pengeløst. Det vil sige, at man ikke skal/kan betale med hverken kreditkort eller kontanter, når der købes drikkevarer, shoppes i skibets butikker eller købes udflugter mm. Alle disse ting bliver i stedet påført ens Princess Cruise Card.  Ved alle køb underskrives en kvittering. Man har mulighed for at se sit kontoudtog på fjernsynet i sin kahyt.

Aftenen inden krydstogtet er slut vil en endelig opgørelse over køb ombord blive leveret til din kahyt. Venligst tjek opgørelsen. I og med at man allerede har afleveret sine kreditkortoplysninger bliver man automatisk tilmeldt Express Check-Out, og skal derfor ikke møde personligt op ved Passenger Services skranken ombord og godkende opgørelsen. 

Alle skibe har et stort udvalg af butikker, som blandt andet sælger parfume, smykker og tøj og et udvalg af tax-free varer. Bemærk, at alkoholiske drikkevarer indkøbt i de toldfri butikker, ikke må indtages om bord, og at de udleveres til passagererne/skal afhentes inden, man går fra borde.

Med børne- og ungdomsprogrammet hos Princess Cruises bliver familieferien til en uforglemmelig oplevelse. Hobbytimer, plaskebassin, videospil og filmforestillinger er kun en lille del af det fantastiske tilbud med grænseløse legemuligheder.

Klik her for mere information.

Jo mere du sejler med Princess Cruises, jo flere fordele er du berettiget til at få, når du er registreret i Princess Cruises gratis kundeklub Captain's Circle.

Hvis det er første gang du rejser med et krydstogt med Princess Cruises hedder medlemskabet Blue Membership. Ved næste krydstogt bliver man opgraderet til Gold Membership osv.

Der findes forskellige niveauer af Captain's Circle:

- Blue Membership

- Gold Membership

- Ruby Membership

- Platinum Membership

- Elite Membership

Hvordan kan man blive medlems af Captain's Circle?  

Alt hvad du skal gøre er, at tage på et Princess krydstogt, så vil du automatisk blive tilmeldt.

Klik her og læs mere om Captains Circle og de mange medlemsfordele.  

 

Vi anbefaler check-in 3 timer før skibets afsejlingstidspunkt. Det er dog oftest muligt at ankomme tidligere, og såfremt man kommer tidligt ombord kan man nå at nyde frokosten ombord den første dag. Du kan i dine rejsedokumenter se, hvornår det er muligt at checke in på netop dit krydstogt.

Ombordstigningen foregår i denne rækkefølge: Først afleveres bagagen til kuffertpersonlalet, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Husk at påføre al bagage kuffertmærker inden ankomsten til skibet.

Herefter går man til check in skranken i krydstogtsterminalen. Her fremvises ens rejsedokumenter og pas for hver rejsedeltager. Herefter udleveres dit Princess Cruise Card, som altid skal vises ved afstigning og ombordstigning, samt ved alle køb ombord.

Ved ombordstigning modtager alle gæster et Princess Cruise Card. Det er et magnetkort, som du altid bør bære på dig, da det har mange funktioner, heriblandt fungerer det som nøgle til kahytten. Kortet skal også fremvises hver gang du går i land og stiger ombord igen. Desuden skal du fremvise kortet når du bl.a. handler i butikkerne ombord, bestiller behandlinger i skibets spa, samt når du køber drikkevarer og udflugter.

For at få et Princess Cruise Card skal man ved check-in fremvise sit boarding pass og pas.

Såfremt du ikke har forhåndsregisteret dit kreditkort online under
” Cruise Personalizer ” får du i stedet tilsendt dokumentet: Travel Summary, som du i stedet skal fremvise ved check-in sammen med dit pas.

Følgende kreditcard kan benyttes:( Visa/Dankort, Mastercard, Visa, diners Club eller American Express).

Såfremt man ikke er i besiddelse af et kreditkort skal man ved check-in lægge et depositum på USD 300,00 pr. person.

 

Efter at du har bestilt dit Princess krydstogt og modtaget din faktura (billet) fra Best Travel med dit Princess booking nr. bedes du logge dig ind online på ” Cruise Personalizer ” og udfylde de manglende personlige oplysninger herunder ”Passenger Immigration formularen”  samt dine kreditkortoplysninger senest 6-8 uger før afrejse:
I modsat fald kan Princess Cruise ikke udstede dit boarding pass.
Alle rejsedokumenterne bliver sendt til dig pr. post ca. 1-2 uger før afrejse.

Log-in på ”Cruise Personalizer ” her

Du skal benytte følgende oplysninger for at komme ind til din reservation:

* Fornavn
* Efternavn
* Fødselsdato
* Princess Cruise bookingnummer - ikke forveksles med det bookingnummer man modtager fra Best Travel

Tryk herefter på " Access Cruise Personalizer "

I ” Cruice Personalizer ” kan du bl.a. foretage online check-in, forudbestille udflugter og spa-behandlinger,

Bookingsystemet kan ikke håndtere æ, ø og å. Bogstaverne "Æ" skrives ae, "Ø" skrives "oe", "Å" skrives "aa".
Telefonnumre skrives med +45 eller 0045 foran.

Er dit navn ikke skrevet korrekt i henhold til dit pas i ” Cruise Personalizer ” bedes du kontakte Best Travel hurtigst muligt for at få dette rettet på tlf. 70 20 98 99, i modsat fald kan man blive nægtet adgang ombord på skibet.

Du skal være opmærksom på, at man selv er ansvarlig for at alle personlige oplysninger herunder alle pas oplysningerne (ens navn skal være stavet præcis som det fremgår af ens pas) samt kontaktoplysninger i nødsituationer er fuldstændige og korrekte.

Hvis du ikke har adgang til internettet bedes du kontakte Best Travel for hjælp på tlf. 70 20 98 99.

Forkæl dig selv og/eller dine medrejsende -  Princess tilbyder et stort udvalg af  bl.a. gaver, produkter, festpakker, forkælelsespakker og tjenester som du kan købe – tryk her og  læs mere.

Under dit krydstogt yder Princess Cruises besætningsmedlemmer en god service, men mange af dem ser du slet ikke undervejs. For at kunne yde alle besætningsmedlemmer retfærdighed opkræves drikkepengene på din skibskonto og fordeles blandt serveringspersonalet, kahytsjomfruerne, køkkenpersonalet osv.

Da det er et pengeløst samfund ombord på skibene, har man ikke mulighed for selv at lægge drikkepenge og derfor har man indført dette system.

Det foregår på den måde, at der på dit Princess Card automatisk trækkes USD 11,50 pr. person / pr. dag for gæster der bor i indvendige, udvendige - og balkon kahytter. Bor man i minisuiter og suiter betaler man USD 12,00 pr. person /  pr. dag.
Børn betaler samme pris som voksne.

Bemærk, at priser for drikkevarer tillægges 15 % i såkaldt service charge - en ordning der også er med til at opretholde den høje service ombord. ( gælder dog ikke for drikkevarerpakker, hvor 15 % service charge er inkluderet i prisen).

Det er muligt at købe forskellige drikkevarepakker, når man rejser med Princess Cruises direkte ombord.
Det er dog et krav, at man bestiller drikkevarepakker for alle dage man er på krydstogt og alle i kahytten/alle som rejser sammen tilkøber drikkevarepakken.

Alkoholholdige drikkevarer kan kun bestilles af og blive serveret for passagerer som er 21 år eller derover.

Nedenfor finder du en beskrivelse af nogle af drikkevarepakkerne du kan købe:

1. Sodavand – ad libitum (Ubegrænset Sodavand Pakke)
Tilbydes for 5,18 USD pr. person / pr. dag inkl. servicegebyr (drikkepenge).
- Pakken skal købes gældende for hele krydstogtet.
- Den Ubegrænsede Sodavand pakke inkluderer et souvenirdrikkeglas (ingen priser tilbydes uden drikkeglas).
- Du kan vælge mellem flere forskellige sodavand tappet fra fontæner (Coca-Cola, Diet-Coke, Sprite, Tonic og danskvand).
- Du kan bestille pakken i alle barer den dag du ankommer om bord.
- Bemærk venligst at pakken er til rådighed i alle barer og restaurant med drikkeautomat (undtagen roomservice).
- Et lille klistermærke vil blive sat på dit cruisekort som identifikation
- Pakken er kun gyldig for passageren med cruisekortet og kun én drink må bestilles ad gangen.

 2. Drikkevarer uden spiritus – ad libitum (Ubegrænset Sodavand Med Mere Pakke)
Tilbydes for 8,05 USD pr. person / pr. dag inkl. servicegebyr (drikkepenge).
- Pakken skal købes gældende for hele krydstogtet.
- Den Ubegrænsede Sodavand Med Mere pakke inkluderer et souvenirdrikkeglas (ingen priser tilbydes uden drikkeglas).
- Du kan vælge mellem flere drikkevarer (Coca Cola, Diet-Coke, Sprite, Tonic, Danskvand, Root Beer, Juice, Varm Kakao og gratis Mocktails). 
- Bemærk venligst at pakken er til rådighed i alle barer og restauranter med sodavandsdispensere (undtagen roomservice).
- Et lille klistermærke vil blive sat på dit cruisekort som identifikation. 
-  Pakken er kun gyldig for passageren med cruisekortet og kun én drink kan bestilles ad gangen.

3. Drikkevarer – ad libitum (Alt Inkluderet Drikkevare Pakke)
Tilbydes for 56,35 USD pr. person / pr. dag inkl. servicegebyr (drikkepenge).
- Pakken skal købes gældende for hele krydstogtet.
- Minimumsalderen er 21 år. 
Følgende drikkevarer er inkluderede: Alkoholfri drikkevarer på dåse eller flaske, kaffe, te og espresso, alkoholholdige og alkoholfri cocktails, spiritus såvel som øl og vin i glas til mindre end 10,00 USD Desuden vil der være en rabat på 40 % på vinflasker der koster mindre end 100,00 USD.
- Drikkevarepakken er til rådighed i alle barer og restauranter og offentlige områder (undtagen roomservice og minibaren).
- Et lille klistermærke vil blive sat på dit cruisekort som identifikation. -
- Pakken er kun gyldig for passageren med cruisekortet og kun én drink kan bestilles ad gangen.
- Drikkevarepakken er ikke til rådighed ombord på Dawn, Sea og Sun Princess.

Der tages forbehold for eventuelle prisstigninger eller andre ændringer fra Princess Cruises.

 

 

 

 

Der er 110/220 volts stikkontakter i alle kahytter. Er det nødvendigt med en stikkontaktadapter, kan man bede om sådanne i Informations-skranken ombord.
Der findes hårtørrer i alle kahytter.

Bemærk venligst, at ingen varmeudviklende enheder (som elkedler, flaskevarmer til babyer, elektrisk varmetæppe, strygejern etc.) er tilladt ombord.

Klik her og læs om Princes Cruises 18 elegante 4 ½ stjernede krydstogtsskibe. Princess har igennem årene modtaget et hav af priser, bl.a. for ” Bedste sejlruter ” for 9. år i træk.

Skibenes størrelser er perfekt tilpasset sejlruterne.
På skibene finder du alt hvad hjertet kan begære af underholdning, aktiviteter, shopping, selvforkælelse, fantastiske restauranter hvor du får gastronomiske oplevelser i absolut særklasse, og ikke mindst et meget højt serviceniveau.

Gravide kvinder tillades ikke at sejle fra den påbegyndte 24. uge af graviditeten, beregnet fra sidste dag på deres krydstogt af hensyn til evt. graviditetskomplikationer. Alle gravide skal have en dokumentation fra ens læge (lægeerklæring) der fortæller om ens terminsdato, og som bekræfter, at både mor og barn er ved godt heldbred og er egnet til og rejse.
Dokumentationen skal sendes til Best Travel, der sørger for, at formidle dokumentationen videre til Princess Cruises.

Børn (fra min. 6 måneder på afrejsedagen) er velkommen ombord på Princess. Der er dog regler for hvilke destinationer / sejlruter man må tage små børn med på. Ikke alle skibe i Princess flåden har samme faciliteter og aktivitetsmuligheder – ring til Best Travel og hør nærmere.

Det er ikke muligt at invitere gæster med ombord på skibet.

Når vi fremsender dine rejsedokumenter vil der her fremgå hvorfra skibet afgår fra.

I København afgår skibet fra:

Den nye krydstogtsterminal Oceankaj.
Mole nr: 330-334
http://www.cmport.com/

 (Nærmeste station er Nordhavn, hvorfra der 45 minutters gang til Frihavnen) Betjenes også af bus 26.
Der findes offentlige parkeringsmuligheder fra ca 400,- pr uge.

Vi tilbyder parkering til fordelagtige priser. Læs mere på www.besttravel.dk/parkering

 

 

Når du rejser med Princess Cruises, er de fleste services inkluderet i prisen.

Inkluderet
- Indkvartering ombord i den valgte kahytskategori
- 4-retters middag hver aften i á la carte restauranten
- Lette retter i buffetrestauranten, i burgerbaren og i pizzariet
- 24-timers roomservice
- Iste, vand og kaffe/te ( i buffetrestauranten )
- Shows, underholdning og aktiviter ombord.
- Fitnesscenter, dampbad, sauna mm.
- Swimmingpools, spabade og børnepool ( på næsten alle skibe )
- Minigolf
- Klubber med underholding for børn og unge
- Bibliotek
- Lokale skatter og havneafgifter

Internetadgang er tilgængelig på alle Prinsesse skibe gennem deres 24-timers ombord Internet Cafe og trådløst netværk - som er tilgængelig i alle kahytter og i forskellige offentlige områder på skibet. Bemærk venligst, at adgang til internettet via satellit er betydeligt langsommere end højhastighedsforbindelser på land. 

Klik her og læs om mulighederne.

Har du allerede bestilt dit krydstogt hos Best Travel og modtaget dit Princess bookingnummer kan du forudbestille internetpakken online direkte på dit " Cruise Personalizer "
Se hvordan du kommer ind til din reservation under punktet: Cruise Personalizer.
Du kan selvfølgelig også bestille internetpakkerne direkte ombord.

Lyse og velindrettede kahytter. Alle kahytter har to enkeltsenge, som kan ændres til en dobbeltseng. Kahytterne har som minimum TV, minibar, skrivebord, telefon, pengeboks, hårtørrer, aircondition og eget bad og toilet.

 

Under rejsen med Princess Cruises kan man til enhver tid komme i kontakt med dig om bord. Telefon og faxnumrene vil fremgå af jeres rejsedokumenter.

Det er ikke tilladt at medbringe dyr af nogen slags ombord.

Hvis du skulle få brug for lægehjælp om bord, er der fuldtidsansatte læger og sygeplejersker til din rådighed 24 timer i døgnet. Udgifterne til disse tjenesteydelser debiteres din skibskonto ombord.

I á la carte restauranterne serveres der hver aften en fremragende 4-retters menu. Du kan naturligvis for hver ret vælge imellem flere varianter. Princess Cruises´ menuer består af en velsmagende mangfoldighed af forretter, supper, salater, hovedretter og desserter.

Hos Princess kan du vælge mellem faste spisetider (Traditional Dining) og fleksible tider (Anytime Dining), men du kan også nyde dine måltider i en af vores specialrestauranter, eller beslutte dig for en valgfri restaurant.

Traditional Dining ( Traditionelle spisetider ) - fastlagte spisetider og kendte bordfæller
Vælg imellem ca. kl. 18.00 (tidlig spisning) eller ca. kl. 20.15 (sen spisning). Ideelt for de gæster, der hver dag ønsker at spise på samme tidspunkt, ved samme bord og sammen med de samme bordfæller.

Anytime Dining ( Fleksible spisetider ) – vælg hvornår, hvor og med hvem du ønsker at spise
Gæster der gerne selv vil bestemme hvornår de vil spise og hvem de vil være sammen med beslutter sig for Anytime Dining, og spiser mellem 17:30 og 22:00.
Bordreservation er naturligvis mulig til enhver tid.

Ligegyldig hvad du vælger, er det det samme menukort, som gør sig gældende.

Selv om menuen i a la carte restauranten er fantastisk, bør du også prøve de mange andre spisesteder, herunder bl.a. buffetrestauranten, som er åbnet døgnet rundt.
Afveksling er livets krydderi, og i høj grad når det drejer sig om kulinariske nydelser. Derfor tilbyder Princess Cruises dig et stort udvalg med sine forskellige specialrestauranter. Disse uforglemmelige restauranter giver dig mulighed for at nyde et fantastisk aftensmåltid i en helt speciel atmosfære (her betales et tillæg).

Vigtige links til indrejsebestemmelser, sundhed, rejsevejr og valutakurser:

Udenrigsministeriet rejsevejledninger
http://um.dk/

Rejsemedicin
http://www.rejsemedicin.dk/

WHO
http://www.who.int/en/

Mit rejsevejr
http://www.mitrejsevejr.dk/

Valutakurser og omregner
http://www.valutakurser.dk/

Med online check-in sparer du tid i havnen ved allerede at have registreret dine informationer i forvejen og du kommer hurtigere ombord.

Har du allerede bestilt dit Princess krydstogt hos Best Travel og modtaget dit Princess bookingnummer bedes du lave et online check-in direkte på dit " Cruise Personalizer "
Klik her for dit Online Check-in til dit Princess krydstogt.

Du skal benytte følgende oplysninger for at komme ind til din reservation:

- Fornavn
- Efternavn
- Fødselsdato
- Princess Cruise bookingnummer - ikke forveksles med det bookingnummer man modtager fra Best Travel

Tryk herefter på " Access Cruise Personalizer "

Online check-in bedes foretaget senest 8 uger før afrejse, i modsat fald kan Princess Gruise ikke udstede dine rejsedokumenter.

Vær opmærksom på følgende, når du skal checke in online:
- Du skal benytte Princess Cruises Booking nummer
- Pasnummer
- Passets udstedelses- og udløbsdato
- Telefonnummer skal skrives +45 eller 0045
- Felter med * SKAL udfyldes
- "Æ" skrives "ae", "Ø" skrives "oe", "Å" skrives "aa"

Husk, at alle passagerer, der rejser sammen, skal checke ind online.

Under processen udfyldes en række personlige oplysninger og til sidst printes et dokument, som medtages til en speciel online check-in skranke i krydstogtsterminalen. Sørg for at alle punkter er ”complete”.

Bemærk venligst, at Best Travel først sender dig de endelige rejsedokumenterne ca. 2 - 4 uger før afrejse.

 

Vær opmærksom på, at du skal opfylde indrejsebestemmelserne for alle de havne, vi anløber på det krydstogt, du har bestilt; i modsat fald kan du risikere at blive nægtet indskibning på stedet.

Der skal for alle deltagere medbringes gyldigt pas. Bemærk, at passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten.
Derudover skal du sikre dig, at dit pas indeholder tomme sider for indrejse og udrejse påtegninger og eventuelt visum, der er nødvendige.

Såfremt dit krydstogt går til Skt. Petersborg er det ikke for danske statsborgere nødvendigt at søge visum, hvis du under anløbet deltager i en af skibets udflugter, men du skal sørge for, at medbringe en kopi af passet ( kopi af billedesiden ).
Bliver du ombord på skibet er det heller ikke nødvendigt at ansøge om visum.

Ønsker du derimod at komme i land på egen hånd skal I selv - i god tid inden afrejsen - ansøge om visum.

Danske statsborgere skal, for at opnå visumfri indrejse i USA være i besiddelse af et maskinlæsbart pas. Alle rejsende til USA skal, før rejsen påbegyndes, udfylde ESTA online-ansøgning (Electronic System for Travel Authorisation ). Du skal registrere dig online senest 72 timer før afrejse til USA. Link til udfyldning af ESTA registrering – klik her

Denne skal udfyldes personligt - Best Travel kan ikke gøre dette. Registreringen erstatter den grønne blanket der tidligere blev udleveret på flyet. Uden en ESTA registrering får man ikke lov til at indrejse i USA. Registreringen er gyldig i 2 år, men skal opdateres ved ny indrejse. 
Der opkræves et gebyr på US dollars 14,- i forbindelse med en ESTA registrering. Gebyret skal betales med kreditkort. MasterCard, American Express, VISA og Discover kan anvendes.
Ansøgningen vil ikke blive behandlet før betalingen er registeret. Der betales ikke gebyr ved opdatering.
Rejser du sammen med børn til USA skal alle børn også have eget pas.

Besøg Udenrigsministeriet rejsevejledninger og få yderligere information om visum og indrejse betingelser - klik her.

På skibene vil du møde personale fra mange forskellige lande. Da Princess Cruises er et amerikansk rederi vil officererne oftest være amerikanere. Der benyttes flere hovedsprog ombord - normalt vil alle danske gæster modtage information på engelsk. Medmindre andet er angivet medfølger der ikke repræsentant fra Best Travel eller anden dansk rejseleder på turene.

Få inspiration til dit næste Princess krydstogt!

Besøg Princess Cruises på YouTupe.

Klik her

Ring ti Best Travel hvis vi skal hjælpe dig med dit næste krydstogt med Princess Cruises.

Hver aften bringes der et program ” The Princess Patter ” til din kahyt. I programmet kan man bl.a. læse hvornår skibet er i havn, hvilke aktiviteter der tilbydes næste dag, hvilke udflugter man har mulighed for, at deltage i,  hvilke påklædning der er anbefalet til næste dags middag. En vejrudsigt for næste dag finder du også.
Der findes altid en række gode tilbud på drikkevarer og eksempelvis spa-behandlinger.

Når krydstogtet nærmer sig sin afslutning kan man i programmet også læse mere om de formaliteter, som er gældende for afstigningen.

Programmet er skrevet på engelsk.

På krydstogter bør du klæde dig, som du ville klæde dig på i land. Fritidstøj som shorts, lette bukser om bord og på udflugter vil være passende i varmere klima. Vi anbefaler at man medbringer pullover og jakke til kølige aftener eller korte udflugter alt afhængigt af din sejlrute.

Tænk på, at det også kan regne af og til, og at du skal have det rigtige tøj med til besøg på religiøse steder. Til ophold på dækket er et par sandaler med gummisåler eller et par tennissko ideelle. Til aftenerne og i restauranten har vi to anbefalinger mht. tøj:
Smart Casual eller Formel.

Smart Casual
Klæd dig som du ville gøre til et restaurantbesøg derhjemme. Jakke, kjole eller lange bukser og T-shirt eller bluse til damer og lange bukser og skjorte, T-shirt eller poloskjorte til herrer.
I restauranten er badetøj og shorts uønsket.

Formel
Aften- eller cocktailkjole, eller buksedragt til damer.
Jakkesæt eller smoking til herrer.

Princess Cruises tilbyder på alle krydstogter mulighed for at leje aftentøj.

Ca. 1 uge inden afrejse sender vi rejsedokumenter fra Princess Cruises med posten. Disse dokumenter er udstedt af Princess Cruises, og indeholder bl.a. billetten, som du skal vise ved ombordstigningen samt kuffertmærker til brug ved ombordstigning.

 

Der medfølger ikke dansk rejseleder på Princess krydstogterne.

 

Du kan ringe til din personlige kahyt service 24 timer i døgnet. I din kahyt finder du et lille spisekort med de retter, som du kan bestille. Hvis du ønsker at gøre brug af roomservice til morgenmad, afkrydser du ganske enkelt på bestillingskortet (ligger i din kahyt) de retter, du ønsker, hænger kortet på kahyts døren og næste morgen serveres morgenmaden på det tidspunkt du har angivet.

Rygning er ikke tilladt i de fleste områder af skibene, herunder i kahytten og på kahyttens balkon.
Overtrædelse af denne rygerpolitik vil resultere i en bøde på $ 250,00 for hver gang det måtte ske. 
Rygning er kun tilladt på udvalgte rygeområder på dækket og i udvalgte barer.

Det er også forbudt at smide cigaretskodder ud over skibssiden, da det kan være en potentiel brandfare.

Minimum alder for og ryge på skibet er 18 år.


 

Princess Cruises tager sikkerheden meget seriøst, og derfor er denne helt i top. Skibene er udstyret med flere topmoderne redningsbåde. Der findes  redningsveste i alle kahytter, og redningsveste er ligeledes placeret flere forskellige steder på skibene.
Alle ansatte ombord er trænet i sikkerhed, og når skibene sejler fra de større havne, vil der blive gennemgået en sikkerhedsøvelse.

Ved bestilling af rejsen eller i god tid inden afrejsen, bedes du oplyse om eventuelle ønsker om specialmad. Det er muligt at få vegetarmad, glutenfri mad og andre specialmåltider. Denne service koster ikke ekstra.

Medbringer du kørestol eller har brug for særlig assistance ombord eller er du på andre måder fysisk belastet bedes du informere os omkring dette ved din bestilling.
Der findes handicapvenlige kahytter ombord, men disse skal forudbestilles ved bestilling af rejsen.

Der tales engelsk ombord.

Har du allerede bestilt et Princess krydstogt hos Best Travel, og modtaget dit Princess bookingnummer har du muligheden for, at foretage forskellige tilkøb inden afrejsen online på dit " Cruise Personalizer "

Du kan bl.a. forudbestille udflugter og spa-behandlinger.

Derudover kan du ombord på skibet bestille mange forskellige ydelser ( mod ekstra betaling ). Eksempelvis:

- Skønhedssalon
- Butikker & shopping
- Kunst-auktioner/gallerier
- Fitness-træner/timer
- Mulighed for babysitting
- Drikkevarerpakker
- Spisning i specialrestauranter
- Fotografering
 

Har du allerede bestilt dit Princess krydstogt hos Best Travel og modtaget dit Princess bookingnummer kan du forudbestille udflugter online direkte på dit " Cruise Personalizer "
Se hvordan du kommer ind til din reservation under punktet: Cruise Personalizer.

De utallige aktiviteter ombord er blot starten på dit krydstogteventyr. Nogle af de mest spændende oplevelser venter på destinationerne.
Krydstogtskibene besøger mange spændende destinationer, og krydstogtskibene vil altid tilbyde udflugter lige meget hvor i verden, de lægger til.

Der er altid noget for enhver smag!
Udflugterne guides på engelsk.

Læs mere om de forskellige udflugter her
- Vælg destination og havn for at læse mere om de forskellige udflugter som Princess Cruises tilbyder på netop dit krydstogt. 

Klik her og du finder en guide på hvordan du bestiller udflugterne online.

Udflugterne kan også bestilles direkte ombord, men vi anbefaler at du bestiller udflugterne i forvejen, da der er mange udflugter hvor der kun er et begrænset antal pladser til salg. Udflugterne kan bestilles online fra ca. 100 dage før afrejse indtil 5 dage før afrejse.
Hvis den ønskede udflugt er udsolgt vil din reservation blive noteret på en venteliste.

- Billetterne til de forudbestilte udflugter vil ligge i din kahyt på ankomstdagen.

- Beløbet for udflugten vil blive debiteret på din skibskonto.

Hvis du vil se endnu mere, kan du kombinere dit krydstogt med en rundrejse på land. Disse rejser kalder vi”Cruisetours”. Her er eventyr på land og til vands fyldt med uforglemmelige oplevelser.

Turene foregår typisk før og efter et krydstogt og giver dig mulighed for, at få en fuldført krydstogtsoplevelse, da man har bedre tid end på en typisk 1 dags-udflugt.
Klik her for og læs mere. 

Til inspiration......

Der er rigtig mange muligheder for at blive forkælet ombord på Princess Cruises skibene. Udbuddet varierer fra skib til skib.

Sport & Wellness
Swimmingpools, spa-bade og meget mere.

Bliv forkælet fra top til tå i Princess Cruises wellnessområde.
Lutus Spa tilbyder spa-behandlinger, fitnesskurser og skønhedssaloner
Udover fitnesscentret tilbydes der også en masse sportslige aktiviteter. Tag et spil golf på golfsimulatoren eller prøv yoga og pilates.
På de fleste skibe er der desuden bordtennis, shuffleboard, løbebane og en sportsplads til basketball og volleyball.

Mulighederne er mange - Klik her for mere information.

ScholarShip@Sea
Deltag i et ScholarShip@Sea program og få udvidet din horisont med spændende forelæsninger og lærerige kurser.
Klih her for mere information.

Casino
Oplev skibets Casino i ægte Las Vegas-stil.
Her finder du et stort antal spillemuligheder - læs her og få mere information.

Natteliv
Lad dig fortrylle hver aften i Princess teateret af førsteklasses sceneshows med fabelagtige kustumer, smukke dansekoreografier og musik.

Tilbring en aften med og se en film  i " Movies under the stars " Princess udendørsbiograf på øverste dæk på 28 m² og med en baggrund af himmel og hav.
Se her for mere information

Ombord på Princess skibene finder man et stort antal loungers og barer hvor musik- og underholdningsprogrammet varierer fra jazz, karaoke, livemusik og dans er nogle af mulighederne.

Desuden arrangeres der specielle temaaftener, lige fra folkedans til caribiske limbo konkurrencer og meget mere.

Generelt
Vær opmærksom på, at underholding og aktiviteter ombord varierer fra skib til skib.

Klik her og læs mere om hvad hver enkelt skib tilbyder.

 

Overhold vaccinationsforskrifterne fra de enkelte lande. Kontakt i den forbindelse også din egen læge eller Statens Serum Institut.
Ved bestemte Panamakanal, Caribien og Amazonas krydstogter er en vaccination mod gul feber obligatorisk.
Vær opmærksom på, at der i nogle lande kræves dokumentation for vaccinationen mod gul feber allerede ved ansøgning om visum.

Priserne ombord på krydstogtskibene er opgivet i US dollars. På sejlruter til og fra Australien er priserne ombord opgivet i AUD.

På alle skibe tilbydes der vask, rens, og eller strygning af tøj mod tillæg. Vasketøjet returneres inden for 48 timer, eller på samme dag med deres ekspresservice.

Desuden findes der selvbetjenings vaskemaskiner og tørretumbler mod tillæg.

Kan variere fra skib til skib.

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Italien. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. Pr. 26/6 2012 skal alle børn også have eget pas.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Italien.

Uanset om du rejser til Italien eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse.

 

Den italienske møntfod er EURO.

Der bliver flere og flere hoteller i Italien med gratis internet adgang - på værelser og/eller i fællesrum, men der er stadig mange hoteller, hvor man må betale for internetadgang og enkelte uden internetadgang.

Alle vores hoteller tager imod de gængse credit cards, og det gælder også de fleste større butikker i byerne. Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tage ikke imod credit cards. Det er altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign.

Italien har et mildt middelhavsklima, og gennemsnitstemperaturen i Italien er højere end i Danmark. Mod syd har Italien tørt og varmt, subtropisk klima med korte vintre uden frost. Mod nord i Alperne og ved Po-sletten har Italien tempereret klima med lavere varmegrader og længere & koldere vintre. Regn kommer ofte som kraftige byger og sjældnere som dagsregn.

Italienerne gør ikke så meget ud af morgenmaden, men der serveres morgenmad med brød, marmelade og pålæg på vores hoteller i Italien.
Frokost er fra gammel tid dagens store måltid - gerne med tre retter (primo, secondo og dessert eller frugt og til sidst kaffe), men i det moderne Italien er frokosten ofte et mindre måltid med én eller to retter, og på langt de fleste restauranter og caféer kan man købe sig en sandwich, en salat eller en gang pasta, hvis frokostappetitten ikke er så stor.

Det er en god idé at medbringe adapter, da der bruges flere forskellige slags el-stik i Italien. Italien benytter 220 og 125 volt vekselstrøm.

Læs om strøm og stik her: http://users.telenet.be/worldstandards/electricity.htm

Det officielle sprog i Italien er italiensk, og langt de fleste italienere taler og forstår i dag italiensk. Italien er en samling af tidligere selvstændige stater, mange med deres eget sprog, og der stadig tales mange forskellige sprog og dialekter i Italien - bl.a. tysk, fransk, veneziano, korsikansk og sardisk.
Mange italienere taler og forstår i dag engelsk - specielt i turistbranchen.

Som hovedregel kan du drikke vandet i Italien, hvis det ikke er tilfældet, vil det normalt stå på et skilt ved fontænen/hanen.

I kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, miniskørter eller ærmeløse t-shirts/toppe.
Italienerne gør traditionelt meget ud af deres udseende, man skal gøre 'la bella figura' - se ordentlig ud, klæde sig pænt og opføre sig passende og ordentligt samt respektere andre.

Italienerne er i udgangspunktet et meget høfligt folkefærd, og man er stadig De's, undtaget blandt unge mennesker. Filosofien om 'la bella figura' - se ordentlig ud, klæde sig pænt og opføre sig passende og ordentligt samt respektere andre - efterleves stadig af mange.

Vi kender Italien som et vinland, og italienerne drikker gerne en aperitif, et glas vin eller flere til maden, men det anses for at være dårlig stil at drikke sig fuld, og man drikker stort set kun til maden.

Der er rygeforbud på offentlige steder, og flere og flere hoteller bliver røgfri. Nogle restauranter har indrettet særlige rygerum.

Officielt er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er normalt at runde op, eller lægge ca. 10 % på regninger på restauranter. På enkelte restauranter kan man opleve at få en regning, hvorpå der står, at drikkepenge ikke er inkluderet - her er det kutyme at give 10 % i drikkepenge.

Den italienske standard er i udgangspunktet som i resten af Europa, enkelte steder en smule lavere, men italienerne elsker det overdådige, og hotellerne er ofte elegant og flot indrettet. Værelser og fællesrum er ofte uden gulvtæpper pga. sommervarmen.

I de store byer er der forretninger og supermarkeder, der holder åbent hele dagen fra 8/9-17/19 (orario continuato), men de fleste lukker midt på dagen mellem kl. 13 og 15/15.30. I storbyer og på turiststeder holder en del restauranter åbent hele dagen, men normalt lukkes der efter frokost ved 14/15-tiden og åbnes igen om aftenen ved 18/19-tiden. Søndag er butikker oftest lukkede, og mange butikker har derudover en ugentlig halv eller hel lukkedag.

Det er, som i Danmark, langt de fleste steder trygt at gå alene, men det er ofte en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted.

Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det en god idé at spørge først. I nogen kirker er det tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere.

Der er meget få offentlige toiletter i Italien, og rengøringen lever ikke alle steder op til nordisk standard. På mange barer er det OK at gå ind og bede om at låne nøglen til toilettet.

Man regner i kilo, meter og liter lige som herhjemme. På markeder sælges f.eks. salat sommetider i mål af 100 g. Brød betales oftest pr. gram, ikke pr. stk.

Der foreligger EU-regler om harmonisering, men italienske tøjstørrelser er stadig oftest 2 nr. mindre, dvs., at en italiensk str. 40 svarer til en dansk 36.
I Italien bruger man de britiske skonumre - 5, 6, 7 etc., hvor 5 som herhjemme er en str. 38.

Ja. Når klokken er 12 her, er den også 12 i Italien.

Desværre meget dårlige, det offentlige rum er meget sjældent indrettet efter handicappede.

1. januar - Nytår (Capodanno)
6. januar - Helligtrekongersdag (La Befana)
Påskedag og Påskemandag - ikke fast dato
25. april - Italiens befrielsesdag (Festa della Liberazione)
1. maj - Arbejdernes dag (Festa del Lavoro)
2. juni - Republikkens dag (Festa della Liberazione)
15. august - Ferragosto (Mariæ Himmelfart)
1. november - Allehelgensdag (Ognissanti)
8. december - Mariæ Bebudelsesdag (Immacolata Concezione)
25. - 26. december - Jul (Natale)

Italienerne er overvejende romersk-katolske, men der udøves også en række andre religioner i Italien.

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Spanien. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. Pr. 26/6 2012 skal alle børn også have eget pas.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Spanien.

Uanset om du rejser til Spanien eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse

 

Den spanske møntfod er EURO.

Der bliver flere og flere hoteller i Spanien med internet adgang/gratis internet adgang - på værelser og/eller i fællesrum, men der er stadig mange hoteller, hvor man må betale for internetadgang og en række uden internetadgang, specielt uden for byerne. Der er mange internetcafeer i de spanske byer.

Alle vores hoteller tager imod de gængse credit cards, og det gælder også de fleste større butikker i byerne. Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tage ikke imod credit cards. Det er altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign.

Spanien er så stort et land, at klimaet varierer fra nord til syd, og det nordlige Spanien har lavere temperaturer end Sydspanien og de kendte ferieøer.

Gennemgående har Spanien højere temperaturer end Danmark, også i Barcelona mod nordøst er sommeren en del varmere end normalt herhjemme med gennemsnitstemperaturer op til 24 og op til 28 i juni-august. Juni og juli er oftest forholdsvis tørre måneder, medens Barcelona i august får mere regn, end vi gør i Danmark.

Malaga på Costa del Sol har i sommermånederne højeste gennemsnitstemperaturer mellem 27 og 30 grader og regn er en sjælden sommergæst. I september-oktober ligger temperaturerne gennemsnitligt på op til 24-28 grader, og man kan forvente lidt regn.

Mallorca ligger i Middelhavet og har et dejligt ferieklima. I sommermånederne, hvor der kun kommer enkelte regnbyger, kan gennemsnitstemperaturen komme op på 25-30 grader. Marts, april og maj er øens forårsmåneder, mens vintermånederne december-februar har temperaturer mellem 5 og 15 grader og en del regn.

Madrids sommertemperaturer svinger mellem 14 og 32 grader med masser af sol og få regnbyger. Mellem november og februar ligger kan gennemsnitstemperaturen svinge mellem 2 og 14 grader, og man kan forvente regnbyger. Fra marts til maj stiger temperaturen, og her kan den komme op på 15-22 grader.

Populære Tenerife har sommertemperaturer op til 23-26 grader, og også om vinteren er der lunt på øen - i december kan man forvente temperaturer mellem 13 og 19 grader, og i forårsmånederne ligger temperaturerne mellem 1221 grader. Vinter og forår byder på regnbyger, medens sommermånederne er forholdsvis tørre.

Tapas - de små godbidder man deler over en drink, er kendt over hele verden, men det spanske køkken er meget mere. Der bruges mange krydderier bl.a. paprika, rosmarin, hvidløg, chili og oregano, og fyldige gryde- og kødretter er populære. Der bruges en del kød og mange friske grøntsager. Og så har spanierne en sød tand og elsker desserter. 

Dagens måltider i Spanien
Spanierne gør ikke meget ud af morgenmaden, der ofte består af kaffe og sødt brød, men der serveres morgenmad med brød, marmelade og pålæg på vores hoteller i Spanien.
Frokost er fra gammel tid dagens store måltid - gerne med flere retter, men i det moderne Spanien er frokosten ofte et mindre måltid med én eller to retter, og på langt de fleste restauranter og caféer kan man købe sig et let måltid som en sandwich, suppe eller en salat.
Da spanierne spiser sent om aftenen - mellem 21 og 23.30 - spiser de ofte et mellemmåltid mellem 17 og 20 - f.eks. tapas, og aftenmåltidet er ofte enklere end frokostmåltidet.

Der benyttes i vid udstrækning samme elstik i Spanien som i Danmark, men enkelte steder, bl.a. i den gamle bydel, i Barcelona (i Barrio Gothic er der nogen steder 120V 60 Hz), kan du få brug for en adapter. Spanien benytter primært 230 V, 50 Hz vekselstrøm, enkelte steder er der 110 V eller 125 V.

Læs om strøm og stik her

 

Det officielle sprog i Spanien er spansk, og langt de fleste spaniere taler og forstår spansk. Derudover findes der en række officielle regionale sprig - baskisk, catalansk, valenciansk, galicisk og mallorquini.

Mange spaniere taler og forstår i dag engelsk - specielt i turistbranchen og specielt i de større byer.

 

Hvis du vil være 100 % sikker, så hold dig til vand på flaske! Vandsystemet i Spanien er forbedret gennem de seneste år, men kvaliteten er ikke som herhjemme.

På offentlige steder bør man ikke bære badetøj, og i kirker skal man være tækkeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, miniskørter eller ærmeløse t-shirts/toppe.

Som andre sydeuropæere er spanierne et høfligt folkefærd, der gerne indleder en samtale med høflighedsfraser, og man er ofte Des.
Vin drikker man ofte og gerne i Spanien, men man drikker sig sjældent fuld.

Der er rygeforbud på offentlige steder, og flere og flere hoteller bliver røgfri. Nogle restauranter har indrettet særlige rygerum. Det er forbudt at ryge udendørs på en række offentlige steder, f.eks. i nærheden af hospitaler.

Det er normalt at give drikkepenge i Spanien. Service er officielt inkluderet i prisen, men det er normalt at runde op, eller lægge ca. 10 % på regninger på restauranter, og at give et par Euro til stuepiger og taxichauffører.

Hotelstandarden i Spanien er i udgangspunktet som i resten af Europa, enkelte steder en smule lavere, men spanierne er, som andre sydeuropærere, glad for pragt og overdådige tekstiler og funklende lysekroner. Værelser og fællesrum er ofte uden gulvtæpper pga. sommervarmen.

I de store byer og på turiststeder er der forretninger og supermarkeder, der holder åbent hele dagen fra 8/9-17/19, men de fleste lukker midt på dagen mellem kl. 13.30/14.00 og 16/17.00. I storbyer og på turiststeder holder en del restauranter åbent hele dagen, men normalt lukkes der efter frokost ved 14/15-tiden og åbnes igen om aftenen ved 19-tiden. Søndag er butikker oftest lukkede.

Det er, som i Danmark, langt de fleste steder trygt at gå alene, men det er ofte en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted.

Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det en god idé at spørge først. I nogen kirker er det tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere.

Offentlige toiletter kan være svære at finde i Spanien, og rengøringen lever ikke alle steder op til nordisk standard. De fleste steder er der 'normale' toiletter, men i små byer og restauranter kan toilettet være et 'hul i jorden' med to 'platforme' til fødderne. Offentlige toiletter i Spanien er ofte betalingstoiletter.

I Spanien regner man i kilo, meter og liter lige som herhjemme.

Spanske tøjstørrelser er ofte 1 nr. mindre, dvs., at en spansk str. 40 svarer til en dansk 38.
I Spanien bruger man skonumre som i Danmark - eller de britiske 5, 6, 7 etc., hvor 5 som herhjemme er en str. 38.

Ja. Når klokken er 12 her, er den også 12 i Spanien - undtaget De Kanariske Øer der er en time bagefter.

Desværre meget dårlige, det offentlige rum er meget sjældent indrettet efter handicappede.

Foruden de officielle helligdage i Spanien findes der en række regionale helligdage - her er de officielle helligdage:
1. januar - Nytår (Año Nuevo)
6. januar - Helligtrekongersdag (Epifanía del Señor)
Påskedag og Påskemandag - ikke fast dato
1. maj - Arbejdets dag (Fiesta del trabajo)
15. august - Mariæ Himmelfart (Asunción de la Virgen
12. oktober - Spaniens nationaldag (Fiesta Nacional de España)
1. november - Allehelgenesdag (Todo los Santos)
6. december - Grundlovsdag (Dia de la Constitución Esoañola)
8. december - Mariæ Bebudelsesdag (Immaculada Concepción))
25. december - Jul (Navidad del Señor)

Spanierne er overvejende romersk-katolske, men der udøves også en række andre religioner i Italien.

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Irland og Storbritannien. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. Pr. 26/6 2012 skal alle børn også have eget pas.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Irland og Storbritannien.

Uanset om du rejser til Nordirland, Irland, Skotland, England, Wales eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse.

Møntfoden i Skotland, England og Wales samt Nordirland er Engelske Pund (£ -GBP), mens møntfoden i Irland er EURO (€).

På de fleste hoteller i Storbritannien og Irland er der internetadgang, og mange steder er der gratis internetadgang på værelser og/eller i fællesrum. På enkelte hoteller skal der betales for internetadgang.

De gængse credit cards - American Express, Visa, Mastercard/Eurocard og Diners - kan benyttes næsten over alt i Storbritannien og Irland. Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tager ikke imod credit cards. Det er altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign.

Storbritannien og Irland har som Danmark tempereret kystklima, men en smule mildere end i Danmark. Vejret er omskifteligt pga. Golfstrømmen, og der er generelt varmere i syd end i nord, og generelt vådere i vest end i øst. Ved vestkysten er der ofte mildere, end man forventer.
I Irland kan temperaturerne om sommeren ligger under dem, vi oplever i England og Danmark, medens foråret og efteråret ofte er mildere.

Dagen starter ofte med en solid 'cooked breakfast' - engelsk morgenmad med bacon, pølser og æg, og derudover spiser briterne i høj grad som os med hovedmåltidet om aftenen.
Britisk mad har desværre haft et dårligt ry, men mange af verdens stjernekokke kommer nu fra Storbritannien og Irland, og der serveres retter inspireret af middelhavsområdet og oversøiske mål som i Danmark. Som tdl. kolonimagt har Storbritannien tiltrukket mange indvandrere fra bl.a. Indien og de har sat deres præg både på gadebillede og madkultur - faktisk siges briternes nationalret nu at være 'a curry' - en fællesbetegnelse for krydrede retter med kød og/eller grøntsager.

Ja, du skal medbringe adapter, da stik i både Storbritannien og Irland har 2 ben. Der benyttes 220 volt vekselstrøm.

Hovedsproget i Storbritannien er engelsk, og derudover tales der skotsk og gælisk i Skotland, og walisisk i Wales. Irland er tosproget - engelsk og gælisk, men alle forstår og taler engelsk.

Man må gerne drikke vandet i vandhanerne, men enkelte steder, bl.a. på hoteller, smager vandet en smule af klor. Lad være med at drikke vand fra fontæner og lign.

Klæd dig som du ville herhjemme, men være opmærksom på, at Irland er overvejende katolsk, og at man skal man være tækkeligt påklædt ved besøg i kirker og katedraler.

Briterne har ry for at være konservative, og man holder på formerne og er mere høflige, når man møder nye mennesker. Når de indledende høflighedsfraser er overstået, er briterne dog lige så uformelle og humoristiske som danskerne.
Irerne er overvejende et gæstfrit og uformelt folk, men også her er høflighed vigtig.

Husk at skotter og walisere IKKE er englændere, de er briter - og de bryder sig ikke om at blive kaldt englændere (jyder vil heller ikke kaldes sjællændere).

Storbritannien er England, Wales og Skotland.
UK - United Kingdom - er Storbritannien + Nordirland.

I Storbritannien og Irland er der rygeforbud på offentlige steder, i transportmidler og på arbejdspladser.

Det er normalt at give drikkepenge i Storbritannien og Irland. Læg 10-15 % på, når det gælder hoteller, restauranter og taxier. På pubber bliver det mere og mere almindeligt med drikkepenge.  Det er også normalt at give drikkepenge til buschaufføren på rundrejserne.

Hotelstandarden i Storbritannien og Irland er i udgangspunktet som i resten af Europa - men udenfor de større byer må man dog - især i Skotland - forvente en lavere standard. Briterne og irerne foretrækker ofte badekar frem for douche, og de er ofte kombineret. Vandtrykket i douchen på ældre hoteller kan være en smule uregelmæssig. Komfort er vigtig, og man lægger ofte væg-til-væg tæppe på badeværelser! Brugen af Grand-lit senge er udbredt i Skotland - Best Travel noterer gerne ønsker om twin beds i stedet.

Busserne i Storbritanien og Irland er oftest anderledes opbygget end i det øvrige Europa, og kan opleves som mindre komfortable.  Udover at chaufføren sidder i højre side af bussen, så har busserne oftest kun 1 dør til almindeligt brug og en lidt mindre sædeafstand end vi i Danmark er vant til.

Butikker i mindre byer og på landet har normalt åbent 8.30-17/18 på hverdage og formiddagsåbent på lørdage. Butikker i byerne har ofte længere åbent på hverdage, og shoppingcentre og stormagasiner holder også åbent på søndage. Banker og posthuse har normalt kortere åbningstider. Pubbernes åbningstider er meget individuelle, men de fleste lukker ved 23-tiden.

Det er som i Danmark, langt de fleste steder kan man trygt gå alene, men det er ofte en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted.

Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det altid en god idé at spørge først. I nogen kirker er det tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere.

Der er pænt med offentlige toiletter i Storbritannien og Irland, og standarden er oftest som herhjemme. De fleste offentlige toiletter kan benyttes gratis.

Storbritannien og Irland er ikke gået 100 % over til det metriske system, og man benytter en blanding af de gamle engelske udtryk og dem, vi kender.
Mil - 1 engelsk/irsk mil er 1.609,344 m.
Yard - 1 yard er 0,9114 m
Foot - 1 foot er 0,3048 m
Pound - 1 pound er 0.453,59 g
Stone - 1 stone er 6.350,293 kg
Pint - 1 pint er 0,568 l
Gallon - 1 gallon er 4,546 l
Man benytter både liter og kilo.

Tøjstørrelser er endnu ikke fuldt harmoniserede i EU, og i Storbritannien og Irland svarer en str. 38 til en str. 12.
Når det gælder sko, er en str. 5 en str. 38, som vi også ofte ser i Danmark.

Nej. Når klokken er 12 her, er den 11 i Storbritannien og Irland.

Det offentlige rum i Storbritannien og Irland er i udgangspunktet ikke handicapvenligt - og er stort set på samme niveau som i Danmark.

England, Skotland, Wales og Irland har ikke helt samme helligdage:

England og Wales
1. januar - Nytårsdag: New Year's Day
Langfredag og påske: Good Friday and Easter Sunday and Easter Monday
Første mandag i maj: May Bank Holiday (datoen ligger ikke fast)
Sidste mandag i august: Summer Bank Holiday (datoen ligger ikke fast)
25. december - jul: Christmas Day
26. December: Boxing Day

Skotland
1. januar - Nytårsdag: New Year's Day
Langfredag og påske: Good Friday and Easter Sunday and Easter Monday
Mandag først i maj: Early May Bank Holiday (datoen ligger ikke fast)
Mandag sidst i Maj: Spring Bank Holiday (datoen ligger ikke fast)
Mandag først i august: Summer Bank Holiday (datoen ligger ikke fast)
2. december: St. Andrew's Day
25. december - jul: Christmas Day
26. December: Boxing Day

Irland
1. januar - Nytårsdag: New Year's Day
17. marts: St. Patrick's Day
Påske: Easter Sunday and Easter Monday
- Langfredag er ikke en helligdag
Første mandag i maj: May Bank Holiday
Første mandag i juni: June Bank Holiday
Første mandag i august: August Bank Holiday
Sidste mandag i oktober: October Bank Holiday
25. december - jul: Christmas Day
26. December: St. Stephen's Day

Religion kan være et kontroversielt emne i Storbritannien og - især - i Irland/Nordirland.

England er traditionelt anglikansk (protestantisk med stærke katolske træk), Skotland presbyteriansk (protestantisk med egen kirkestyreform uden biskopper), Wales calvinsk metodistisk (protestantisme skæbnetro og billedforbud) og episkopal (protestantisk ledet af biskopper).
Nordirland består at et lille presbyteriansk flertal og et stort katolsk mindretal, og Irland er altovervejende katolsk.

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Frankrig. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. Pr. 26/6 2012 skal alle børn også have eget pas.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Frankrig.

Uanset om du rejser til Frankrig eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse.

Møntfoden i Frankrig er EURO (€).

På de fleste hoteller i Frankrig er der internetadgang, og mange steder er der gratis internetadgang på værelser og/eller i fællesrum. På enkelte hoteller betales der for internetadgang.

De gængse credit cards - American Express, Visa, Mastercard/Eurocard og Diners - kan benyttes næsten over alt i Frankrig. Ofte er der dog et minimumsbeløb man skal køre for, hvis man vil benytte credit card.
Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tager ikke imod credit cards. Det er altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign.

Frankrig har tempereret klima og er groft delt i 4 klimazoner. Ved Atlanterhavskysten er der en del nedbør og sommeren er køligere. Midt i landet og mod øst kan man forvente en kold vinter og en varm sommer, og mod sydøst omkring Middelhavet er der tørt og varmt om sommeren og perioden oktober-marts er mild og fugtig. Gennemsnitstemperaturen i Nice ligger 3-6 grader over temperaturen i Paris. På Korsika er der mildt om foråret og ofte stadig sommervarmt i september.

Gennemsnitlige maximumtemperaturer
Paris: April - 14 grader, juni 21 grader, september 20 grader
Lyon, Rhonedalen: April - 15 grader, juni - 23 grader, september - 23 grader
Ile Rousse, Korsika: April - 16 grader, juni - 23 grader, september - 24 grader

Frankrig var gennem mange år Europas højborg, når det gælder mad, og gennem mange år har kokke og madglade danskere hentet deres inspiration her.
Frankrigs regioner har hver deres karakteristika, når det gælder mad, men fælles for dem alle er, at der lægges vægt på gode råvarer, og at retterne ofte er enkle men tidkrævende.
Hvor man i nord bruger smør, bruger man olivenolie i syd og andefedt i sydvest. I Alsace blandes tysk madkultur med den franske.
Der benyttes ofte rå grøntsager og salat og de fleste måltider indeholder kød, fisk eller skaldyr.

For en franskmand er morgenmaden ofte kaffe og croissant og frugt, men hotellerne på Best Travels rejser i Frankrig serverer alle et varieret morgenmåltid.

Det er ikke nødvendigt at medbringe adapter til Frankrig.

Hovedsproget i Frankrig er fransk. Derudover tales der en række andre sprog, blandt dem er flamsk, bretonsk, baskisk, catalansk og korsikansk, og i Alsace tales en særlig tysk dialekt.

Forsøger man sig med lidt fransk først, er de fleste franskmænd villige til at fortsætte samtalen på engelsk, og de er slet ikke så stive, som deres ry siger! 

Man kan drikke vand fra vandhaner i Frankrig, hvor der er offentlige vandværk, men det smage ofte lidt af klor.
På landet kommer vand ofte fra private boringer, og her må du spørge dig frem.
Har du sart mave, eller vil du være helt sikker, så køb vand i forseglede flasker.
Lad være med at drikke vand fra fontæner og lign.

Påklædningen i Frankrig er generelt mere formel, men du kan i udgangspunktet klæde dig, som du gør herhjemme. Frankrig er overvejende katolsk, og ved besøg i kirker og katedraler skal man være tækkeligt klædt.

Franskmændene er galante, og man holder på formerne og er høflige, når man møder nye mennesker privat. Man er i udgangspunktet Des, specielt når det gælder de lidt ældre generationer - de yngre tager lidt lettere på formerne.
'Small talk' er en del af omgangsformen i Frankrig, før man kommer 'til sagen'.
Franskmænd i servicefunktioner - tjenere, ekspedienter, chauffører, etc. - har ry for at være uhøflige og arrogante men med lidt tålmodighed og forsøg på at kommunikere på fransk kan de ofte 'omvendes'.

Der er rygeforbud på offentlige steder - bl.a. hoteller, restauranter og kasinoer.

Drikkepenge er normalt inkluderet, men på restauranter forventes det ofte, at man lægger 10-15 % oven i. Når det gælder stuepige, piccolo, etc. forventes det, at du giver et par mønter. 

Hotelstandarden i Frankrig er i udgangspunktet som i resten af Europa, ind imellem måske en smule lavere i storbyer og langt ude på landet - men du kan også opleve det modsatte.

Banker holder normalt åbent mellem 9 og 16 - nogle lukker dog 1-2 timer omkring frokost. Butikker holder åbent mellem 9.30 og 18/19.30 - mindre butikker holder ofte middagslukket og har ofte en lukkedag.
Museer er normalt åbne 10-17 og har ofte en lukkedag - mandag eller tirsdag.

Som i Danmark kan man langt de fleste steder færdes trygt alene, men det er en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted - også i Frankrig.

Militærinstallationer må ikke fotograferes. Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det altid en god idé at spørge først. I nogen kirker er det ikke tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere.

Standarden på offentlige toiletter i Frankrig svinger meget, og der er måske ikke helt så mange af dem, som man kunne ønske. Der er udmærkede offentlige toiletter ved de fleste seværdigheder. En del offentlige toiletter er betalingstoiletter.  

I Frankrig benytter man kilo, kilometer, liter og celsius som i Danmark.

Tøjstørrelser i Frankrig er mindre end i Danmark. En dansk str. 40 svarer til en fransk str. 42. Skostørrelser er som i Danmark.

Ja. Når klokken er 12 her, er den 12 i Frankrig.

Det offentlige rum i Frankrig er lige så handicapvenligt som i Danmark.

Officielle helligdage i Frankrig er
 1. januar - Nytårsdag
 Påskedage og 2. påskedag - ikke fast dato
 1. maj - Arbejdernes kampdag
 8. maj - Befrielsesdag
 Kristi Himmelfartsdag - ikke fast dato
 Pinsedag og 2. Pinsedag - ikke fast dato
 14. juli - Bastilledag, den franske nationaldag
 15. august - Mariæ himmelfart
 1. november - Allehelgensdag
 11. november - Våbenstilstandsdag (I. VK)
 25. december - Jul

Franskmændene er overvejende katolske.

Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Portugal, og dit pas skal være gyldigt i min. 6 måneder efter din hjemrejsedato. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. Pr. 26/6 2012 skal alle børn også have eget pas.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Portugal, blot man sørger for at have sin difteri/stivkrampe vaccination i orden.

Uanset om du rejser til Portugal eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc. - Læs om vores rejseforsikring her

En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, du kan jo blive forhindret i at rejse.

Møntfoden i Portugal er EURO (€).

Portugal er godt med, når det gælder internet, og på de fleste hoteller i Portugal er der internetadgang - mange steder med gratis internetadgang på værelser og/eller i fællesrum. På enkelte hoteller betales der for internetadgang. I mange byer er der internet caféer, som det ofte er billigere at benytte end betalings-internet på hoteller.

De gængse credit cards - American Express, Visa, Mastercard/Eurocard og Diners - kan benyttes næsten over alt i Portugal. Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tager ikke imod credit cards. Det er altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign.

Vejret i Portugal er i høj grad påvirket at beliggenheden ud til Atlanterhavet. Klimaet minder om det, man finder ved Middelhavet, men sommeren er mindre hed. Jo længere mod syd man kommer, jo mindre nedbør falder der.

Der er stor forskel på antallet af solskinstimer i den nordlige og den sydlige del af Portugal med op til 12 solskinstimer om sommeren mod syd.

Porto har kystklima med behagelige somre, hvor varmen dæmpes af luften fra havet, og milde, kølige vintre. I juni er der ofte temperaturer op til 23 grader og en smule højere i juli og august.

På Madeira er der subtropisk klima året rundt, om foråret er der dejligt lunt, og sommervarmen dæmpes af Atlanterhavet. I marts/april ligger temperaturen ofte mellem 13 og 20 grader, mens den i august ofte ligger mellem 19 og 26.

Portugal ligger ved havet, og menukortet er præget af havets delikatesser. Maden er ofte enkel og veltilberedt, og der lægges vægt på friske råvarer. Supper, klipfisk, grøntsager, kartofler, ris, kød og alt godt fra havet er blandt favoritterne krydret med nogen af de krydderier, portugiserne i århundreder hentede i østen. Desuden bruges der meget hvidløg og olivenolie.

Portugal producerer en lang række fortræffelige vine - både hvid og rød, og den berømte portvin, der kommer i mange udgaver.

På de fleste nyere hoteller er der ikke brug for en adapter, men medbring gerne én for en sikkerheds skyld.

Hovedsproget i Portugal er portugisisk, der tales af stort set hele befolkningen. Der er små enklaver, hvor der tales spansk, galicisk og mirandesisk.

Man kan drikke vand fra vandhaner i Portugal, men det smage ofte meget af klor, så de fleste vil foretrække vand på flaske. Lad være med at drikke vand fra fontæner og lign.

Du kan i udgangspunktet klæde dig, som du gør herhjemme, men husk at Portugal er et katolsk land, hvor påklædningen kan være lidt mere formel end i Danmark. Ved besøg i kirker og katedraler skal man være tækkeligt klædt med tildækkede arme og ben.

Religion spiller en stor rolle i hverdagen i Portugal, og dette influerer på omgangsformerne, hvor høflighed og respekt er vigtigt.

Der er rygeforbud på offentlige steder - bl.a. hoteller, restauranter og kasinoer.

Det er normalt at give drikkepenge i Portugal, så du kan lægge 8-10 % oven i eller lægge et par Euro, når du har været tilfreds med servicen. Stuepiger, piccoloer, etc. giver man gerne 1-2 Euro.

Hotelstandarden i Portugal er i udgangspunktet som i resten af Europa, ind imellem måske en smule lavere i storbyer og langt ude på landet - men du kan også opleve det modsatte.

Banker holder normalt åbent mellem 8.30 og 15, mens de fleste butikker er åbne 9-13 og igen 15-19 - lørdag oftest 9-13.

Som i Danmark kan man de fleste steder færdes trygt alene, men det er en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted - også i Portugal.

Spørg først, hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, men ellers behøver du ikke tage særlige hensyn. I nogle kirker er det ikke tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere. Tjek i de enkelte kirker.

Der er ikke mange offentlige toiletter i Portugal og standarden den på offentlige toiletter i Portugal er generelt ikke høj, så benyt toiletter i caféer og restauranter, hvor det er muligt. Der er dog udmærkede offentlige toiletter ved mange seværdigheder. En del offentlige toiletter er betalingstoiletter. 

I Portugal benytter man kilo, kilometer, liter og celsius som i Danmark.

Tøjstørrelser i Portugal er mindre end i Danmark, du skal forvente at skulle bruge 1-3 numre større end herhjemme. Skostørrelser er som i Danmark.

Nej, Portugal er en time bagud. Når klokken er 12 her, er den 11 i Portugal

 

Det offentlige rum i Portugal er mange steder lige så handicapvenligt som i Danmark.

Officielle helligdage i Portugal er

1. januar - Nytårsdag
Påske - falder forskelligt fra år til år
25. april - Befrielsesdag
1. maj - Arbejderdag
10. juni - Portugals dag
60 dage efter påske - Corpus Christi - afskaffet
15. august - Mariæ Himmelfart
5. oktober - Republikkens dag - afskaffet
1. november - Allehelgenersdag - afskaffet
1. december - Ufahængigheds dag - afskaffet
8. december - Mariæ Undfangelsesdag
25. december - Jul

Portugiserne er overvejende katolikker.

Du skal medbringe gyldigt pas. Rejsende med dansk nationalitetspas er visumpligtige i Emiraterne. Visum udstedes for 30 dage ved ankomst. Personer, der rejser på danske fremmedpas, skal kontakte Emiraternes ambassade inden afrejse for at undersøge, om de behøver at søge om visum på ambassaden forud for rejsen.

Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer.

Hverken det gule eller det blå sygesikringsbevis gælder i Dubai. Best Travel anbefaler altid, at man er dækket af både rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Læs mere her: Information om forsikringer

Møntfoden i Dubai er UAE dirham. Desuden kan man de fleste steder betale med dollars eller euro. Dirham-sedler findes i 5, 10, 20, 50, 100, 200, 500 og 1000 nomineringer. Dirham’en er delbar i 100 fils, og mønter findes i 1 dirham og 50, 25, 10 og 5 fils.

Visa og Mastercardkan bruges næsten overalt, både til betaling og til at hæve dirham i bankautomater. Vær dog opmærksom på eventuelle gebyrer. 

Strøm: 220/240 volt. Danske stik kan ikke anvendes uden en adaptor. Vi anbefaler at medbringe et rejsestik, som kan købes i lufthavnen eller hos en isenkræmmer.

De gængse credit cards - American Express, Visa, Mastercard/Eurocard og Diners - kan benyttes de fleste steder. Ofte er der dog et minimumsbeløb man skal køre for, hvis man vil benytte creditcard. Det er altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign.

Mellem november og marts er den gemmensnitlige temperatur 25 grader om dagen og 15 grader om natten.

I Dubai finder man et bredt udvalg af spisesteder i enhver prisklasse - generelt samme prisniveaeu eller billigere end i Danmark. Mange restauranter er insipreret af det arabiske, indiske eller asiatiske køkken.

Dubai er et muslimsk land og man kan derfor ikke forvente at kunne købe alkohol i supermarkeder og på mange restauranter. Det er kun de store hotelbarer og restauranter, som har alkoholtilladelse. Det er ikke tilladt at indtage alkohol på gaden. 

Strøm: 220/240 volt. Danske stik kan ikke anvendes uden en adaptor. Vi anbefaler at medbringe et rejsestik, som kan købes i lufthavnen eller hos en isenkræmmer.

Hovedsproget i Dubai er arabisk, men engelsk er vidt udbredt. 

Man bør ikke drikke vand fra vandhanen, vi anbefaler flaskevand.

Påklædningen i Dubai er generelt mere konservativ. Dubai er et muslimsk land og man kan med fordel respektere kulturen og tildække skuldre/knæ andre steder end ved strand/pool. Det er ingen forventning om, at turister bærer tørklæde el. lign. 

Formalitetsniveuet i Dubai er lidt højere end vi er vant til herhjemme. Man holder på formerne og er høflige, så husk gerne "please" og "thank you". 

Spørg altid om lov til at tage billeder af privatpersoner. 

Der er rygeforbud på mange offentlige steder - bl.a. hoteller, restauranter, cafeer m.m. 

Drikkepenge er normalt inkluderet, men det er altid velkomment at runde op på regningen. 

Hotelstandarden i Dubai er udmærket, de fleste hoteller har alle moderne faciliteter.

Nogle butikker lukker et par timer over middag. Mange butikker holder delvis lukket fredag pga. fredagsbøn. Store shoppincentre har typisk åbent mellem 10-22.

Dubai har en meget lav kriminalitetsrate og de fleste steder kan man færdes trygt. Brug dog altid den sunde fornuft! 

Militærinstallationer må ikke fotograferes. Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det altid en god idé at spørge først. I nogen moskeer og andre seværdigheder er det ikke tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse, hvis du vil fotografere  - orintér dig på stedet.

Der er udmærkede offentlige toiletter ved de fleste seværdigheder, en del er betalingstoiletter.  Herudover er der ikke mange offentlige toiletter, men der findes toiletter i alle shoppingcentre og mange steder kan man få lov at låne toilettet på hoteller og restauranter. 

I Dubai benytter man kilo, kilometer og liter som i Danmark.

Der forhandles tøj og sko fra hele verden i Dubai, og størrelserne kan variere i forhold til danske størrelser. 

Nej, prisen er lavere end i Danmark og der bruges taxameter i alle officielle taxaer.  

Nej,  + 2 timer ved sommertid i Danmark, + 3 timer ved vintertid.

Det offentlige rum i Dubai er generelt lige så handicapvenligt som i Danmark. Kontakt os gerne pr. telefon før du bestiller vores rejse til Dubai hvis du har særlige behov.

Muslimske helligdage falder på forskellige datoer hvert år, da de afhænger af månens faser. 

Befolkningen i Dubai er overvejende muslimsk, men da her bor mennesker fra mange forskellige dele af verden er andre religioner også reprænsenteret. 

Ved brug af denne hjemmeside godkender du vores brug af cookies til statistik, personalisering og annoncer. Læs mere